Aktivistisk kulturformidling: Kan man det?

Aktivisme er et begreb, der deler vandene. Derfor er det også ph.d.-stipendiat ved OsloMet, Anne-Sofie Elbrønd Nissens håb, at hun i forbindelse med sin ph.d. om aktivisme og biblioteker kan finde andre begreber, der er knap så ladet, men som stadig beskriver, hvordan bibliotekerne agerer aktivt og på nye måder for at blive bibliotek for alle.   

Hun peger på, at ordet neutralitet traditionelt set har været, og til dels stadig er, forbundet med at stille passivt til rådighed, at være upartisk og at give lige adgang, mens begrebet aktivisme er forbundet med social retfærdighed, normkritik, postneutralitet, repræsentation og diversitet.  

- Bibliotekerne er gået fra collection til connection, og fra content til context. Det er en udvikling, vi har set over mange år, og hvor vi også har set konflikter i de andre nordiske lande omkring bibliotekets rolle og ageren. I Sverige har politikere fra den yderste højrefløj blandet sig i biblioteksstrategier, fordi biblioteket arbejdede målrettet med målgrupper for at understøtte mangfoldighed. Og den norske Sivilombudsmannen gik ind i en sag, hvor et bibliotek afviste et islamkritisk arrangement, fordi det ikke harmonerede med bibliotekets og kommunens værdier. Her endte arrangementet med at blive afholdt med en neutral moderator og en opponent til det islamkritiske syn.   

Konflikterne har det til fælles, at aktivisme og neutralitet stilles op som modsætninger, hvor neutralitet i følge Anne-Sofie Elbrønd Nissen har været en kerneværdi i bibliotekerne i sammenhæng med, at bibliotekerne er gratis, for alle og understøtter informationsfriheden. Selv stiller hun spørgsmålstegn ved, om neutralitet reelt er muligt og peger på, at det at gøre noget og tage stilling, for eksempel at lave en udstilling af “regnbuebøger” i biblioteket, kan anses som aktivisme, fordi det står i kontrast til ikke at gøre noget, andet end at stille til rådighed, der er forbundet med neutralitet.    

Lighed skabes ikke med ens tilbud  

Bibliotekets ambition om at være for alle har medført en ny forståelse af, at lighed skabes ved, at man gør noget forskelligt for forskellige grupper.  

-Man kan tale om equality, som er neutralitetstankegangen, hvor alle skal have det samme tilbud for, at det er lige og retfærdigt. Mens equity har som udgangspunkt, at hvis alle skal være lige, så skal vi gøre mere for nogen, siger Anne-Sofie Elbrønd Nissen.   

I Norge har der været flere konflikter om, hvordan man skal tolke den norske bibliotekslovs formulering om, at biblioteket skal være “en uavhengig møteplass og arena for offentlig samtale og debatt”.  

-Den norske lov, der er godt 10 år gammel, gør det ikke nødvendigvis lettere for bibliotekerne at agere, for ord som uafhængig og debat kan der være mange forskellige tolkninger af. For eksempel om uafhængig er det samme som neutral? Om man skal repræsentere begge sider af et argument hver gang? Eller at alt skal være til debat?  

I Danmark er bibliotekerne gået aktivt ind i arbejdet med FN’s verdensmål. Det ser Anne-Sofie Elbrønd Nissen ikke som aktivistisk i sig selv, for det handler om, hvilken måde, man gør det på.   

-Hvis man bare formidler verdensmålene, så er det jo til rådighedsstillen. Men hvis man gør det til en del af alle sine aktiviteter, så kan det være mere aktivistisk, konkluderer hun.  

Og så peger hun på, at hun med sin ph.d. gerne vil vende fokus mod bibliotekets brugere. For udgangspunktet er jo, at når biblioteket gør noget, så er det for brugernes skyld. Men hvad tænker brugerne egentlig, og hvad ønsker de sig?  

Anne-Sofie Elbrønd Nissen holdt oplæg for godt 100 DM-medlemmer den 18. januar om aktivisme og formidling. Hendes ph.d. forventes færdig i 2025.