Tre råd: Sådan bliver du bedre til at sige nej til ikke-forfremmende opgaver

Når vi skal have udført en ikke-forfremmende opgave på arbejdspladsen, er vi mere tilbøjelige til at spørge en kvinde, og en kvinde er langt mere tilbøjelig til at sige ja, når hun bliver spurgt:

“Der er en forventning om, at det er kvinder, der skal udføre de opgaver, og den forventning bliver ofte bekræftet, fordi kvinderne også forventer det. Men vi skal væk fra at fordele opgaver til dem, der er mindst modvillige til at tage dem”, siger Lise Vesterlund, der er professor i adfærdsøkonomi ved University of Pittsburgh i Pennsylvania, USA.

Hun har sammen med tre andre professorer stillet skarpt på de forventninger og strukturer, der ligger bag kønsuligheden af fordelingen af ikke-forfremmende opgaver på arbejdsmarkedet i bogen 'NEJ-klubben - et opgør mod kvinders karriere-hæmmende arbejde’ fra 2023.

“Vi startede med at undersøge det akademiske arbejdsmarked, fordi vi selv er akademikere. Men efterhånden har vi undersøgt mange forskellige brancher, og vi har endnu ikke fundet én, hvor uligheden ikke findes”, siger hun.

Uligheden viser sig hurtigt

Man skal ikke vente længe i sit arbejdsliv, før man oplever den ulige opgavefordeling. Det viser en ny undersøgelse som Lise Vesterlund har været med til at lave i Norge. Her fulgte de studerende fra en af Norges bedste handelshøjskoler, under studiet og et år ind i deres karriere.

Både mændene og kvinderne havde de samme store forventninger til deres fremtidige arbejdsopgaver. Men ikke alle fik dem lige meget indfriet:

“Man skulle i det mindste tro, at nyansatte havde lige muligheder. Men det viste sig, at der ikke skulle gå mere end et år, før kvinderne var blevet kørt ud på et sidespor med mange flere ikke-forfremmede opgaver end mændene” siger hun og fortsætter:

“Det er virkelig bekymrende, at i et land som Norge, der har en tendens til at klare sig bedre, når det kommer til kønsulighed, at uligheden allerede viser sig et år efter”.

Lise Vesterlund mener, at uligheden i realiteten er let at rette på, fordi alle kan løse de ikke-forfremmende opgaver; Vi skal bare blive bedre til at fordele dem. Læs her hendes tre råd til dig, som gerne vil hjælpe udviklingen på vej.

1. Vær strategisk og få dig en allieret

Hvis du gerne vil modarbejde den ulige fordeling, må du søge strategisk mod de opgaver, der giver mest og kræver dine specielle kompetencer; Opgaver, som ikke alle kan løse.

Men det kan være vanskeligt at begrænse og sige fra over for en ikke-forfremmende opgaver, specielt tidligt i sin karriere. Lise Vesterlund foreslår:

“Hvis tingene alligevel kører af sporet, kan det hjælpe at få sig en allieret, som kan hjælpe dig”.

Det kan være en god kollega, som du spørger: “Jeg har ikke magten til at sige fra, fra disse opgaver. Vil du hjælpe, når jeg bliver spurgt ved det næste møde ved at foreslå, at vi trækker lod eller skiftes til at løse opgaven”.

2. Tæl sammen, og tal med din leder

Noget andet du kan gøre er, at spørge dig selv: Udfører jeg reelt flere af denne type opgaver, end mine kollegaer?

“Der er nemlig meget få, der mener at de laver for få ikke-forfremmede opgaver", siger Lise Vesterlund.

Efter du har reflekteret og talt opgaverne sammen, er du forberedt på en snak med din leder. Men samtalen skal helst ikke handle om, at du vil begrænse dine ikke-forfremmende opgaver. Lad den hellere handle om, hvordan du og din leder sikre, at du får dit potentiale bedst muligt udnyttet.

Det kan du gøre ved at sige, at I begge i bund og grund vil det samme: At du løser opgaver, hvor du bruger dine specialkompetencer bedst muligt. Det gavner også virksomhedens bundlinje. Men at din kalender lige nu er fyldt med opgaver, som alle kan udføre - så måske nogle opgaver kan omfordeles?

3. Hold tungen lige i munden, for opgaverne kan være pakket pænt ind

Det, der tit sker, er, at mindre karrierefremmende opgaver kan blive pakket så fint ind, at man ikke når at opfatte, at opgaven er ikke-forfremmende.

Det kan være, at der er en vanskelig kunde, som ikke bidrager så meget, som den burde. Ansvaret for kunden bliver givet til en ung medarbejder, hvor man overbeviser vedkommende til at tro, at de har fået kunden, fordi de er dygtige til den slags kunder, forklarer Lise Vesterlund: 

“Når opgaverne bliver tildelt, pakkes de ofte fint ind i komplimenter, så man næsten tror, at de er gode for ens karriere. Men her skal man lige stoppe op og reflektere over, hvorfor opgaven behøver en så fin indpakning”.