Ned med støjen: Sådan gør du storrumskontoret til et bedre arbejdsmiljø

Her giver DM's arbejdsmiljøkonsulents råd til, hvordan du kan være med til at nedsætte støjen og gøre de to arbejdskonstellationer til et bedre arbejdsmiljø.

DM’s Arbejdsmiljøundersøgelse fra 2023 viser, at hver fjerde medlem, der oftest arbejder i et storrumskontor, er generet af støj gennem det meste af deres arbejdsdag.

“Jeg må være ærlig og sige, at jeg desværre ikke er særligt overrasket over resultaterne; Der er umiddelbart ikke noget i forskningen, der taler for, at storrumskontorer eller flexible seating er godt for hverken arbejdsmiljø eller produktivitetsniveau”, siger arbejdsmiljøkonsulent i DM, Søren Bjerregaard.

Støjgenerne kan have negative konsekvenser for arbejdsmiljøet og medarbejdernes trivsel: Forskning viser, at oplevelsen af at føle sig produktiv, er noget af det, som skaber et godt arbejdsmiljø; Man skal med andre ord ikke bare have det, man skal også føle, at man gør det godt, forklarer han:

“Her viser undersøgelsen faktisk, at jo mere du er generet af støjgener, desto mindre selvoplevet produktivitet har du”. 

Læs derfor her tre områder, du og din arbejdsplads bør fokusere på, for at nedsætte støjgenerne og gøre arbejdsmiljøet i storrumskontoret eller på kontoret med flexible seating bedre:

Kortlægning: Hvor larmer det, og hvem påvirker det?  

Første fokusområde mod lavere støjniveau og bedre arbejdsmiljø er en kortlægning af, hvor udfordringerne ligger på din arbejdsplads. 

Her er noget, at det første man kan gøre er at lokalisere, hvordan er støjniveauet, og hvor det larmer mest. Det kan man hyre specialiserede firmaer til, men man kan også spørge medarbejderne i storrumskontorerne, hvornår og hvordan de bliver mest afbrudt af støj - og hvordan støj generelt påvirker arbejdet.

Søren Bjerregaard påpeger, at der ikke er alle arbejdsafbrydelser, man gerne vil være fri fra; 

Når en kollega kommer og spørger dig om hjælp, så er det nemlig sparring; 

“Selvom du bliver afbrudt, så hjælper du din kollega med deres arbejde. Problemet opstår først, hvis afbrydelsen hverken gavner jer eller virksomheden”. 

Vidensindsamling og foranstaltning: Hvad ved vi, og hvad er praktisk muligt? 

For det andet anbefaler Søren Bjerregaard, at man søger al den viden man kan; Det kan man gøre ved at læse Arbejdstilsynets vejledninger eller BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljøs materialer, der indeholder principper for et sundt arbejdsmiljø uden støj. Dem kan du finde på  linket her. 

Det handler nemlig om både at kende reglerne og retningslinierne omkring støj på kontorer og at indsamle al den objektive viden, der er på området, og så kombinere med den praktiske viden, som man har indsamlet om sin arbejdsplads. 

Noget af det første, vil ofte være, at man sørger for, at alt der larmer fjernes fra storrumskontoret. Det betyder, at fx kaffemaskine eller printer, skal placeres i et andet rum. Det næste er at skaffe sig al den støjafskærmning, der er muligt. 

“Hvis der er indført storrumskontorer, er det at anskaffe sig ordentlig støjafskærmning, det mindste man kan gøre. Det er ikke nogen gratis øvelse, men det skal der bare til, hvis man vil skabe et ordentligt storrumskontor”, fastslår Søren Bjerregaard. Og der er mange gode lyddæmpende produkter på markedet både til loft, gulv, mellem skriveborde og opstillet eller ophængt i rummet.

Dialog: Hvilke adfærdsregler passer til vores arbejdsplads? 

For det tredje er dialogen om, hvilke adfærdsregler der vil give mening for den pågældende arbejdsplads vigtig. Den samtale kan starte med spørgsmålet: Hvad kan vi gøre for sammen at etablere et bedre storrumskontor? 

Søren Bjerregaard har selv arbejdet i storrumskontor, og her havde de en regel om, at når en kollega fra en anden afdeling skulle snakke med en fra hans kontor, så var det kollegaen på kontorets opgave at tage den, der kom ind, med ud, hvis det udviklede sig til en længere samtale. 

Så var støjen fra samtalen nemlig fjernet fra storrumskontoret - og dem der kom ind på kontoret blev ikke mødt med reglerne og løftede pegefingre:  

“Den regel virkede godt for os, men det behøver ikke virke for dig og din arbejdsplads. I dialogen om adfærdsregler er det vigtigt, at der hele tiden tages udgangspunkt i det arbejde, I laver, og hvad der vil fungere godt for jer”, siger Søren Bjerregaard.