Mere end halvdelen af befolkningen bruger folkebibliotekerne, og de bruger biblioteket oftere end for ti år siden, viser ny undersøgelse, der også dykker ned i motivationen til at bruge biblioteket.
Over halvdelen af befolkningen, 53%, er i dag biblioteksbrugere, og 41% bruger biblioteket mindst én gang om måneden, viser en undersøgelse af danskernes biblioteksbrug fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Sammenligner man med tal fra 2013, er der sket en stigning på begge områder.
Størstedelen af befolkningen, 72%, mener desuden, at biblioteket har stor samfundsmæssig værdi, uafhængigt af deres eget biblioteksforbrug.
Kristine Lykke Roed, projektleder hos Tænketanken vurderer, at det er lykkedes folkebibliotekerne at tilbyde en bred vifte af tilbud, så befolkningen kan tilpasse deres biblioteksbrug efter behov og ønsker.
”For nogen fungerer det fysiske bibliotek som lokalt samlingspunkt, mens det for andre er en studieplads, eller et sted de finder inspiration. For andre, måske særligt de unge, er den online tilgængelighed afgørende,” siger hun.
Dog er en af hovedkonklusionerne i undersøgelsen, at biblioteket fortsat primært bliver forbundet med og brugt som et sted til at låne bøger, mens der ikke er lige så stort kendskab til de øvrige tilbud, der opfattes som noget ekstra. Det står i modsætning til mange bibliotekers egen opfattelse af at være kulturhuse med mange forskellige tilbud og aktiviteter.
72% af befolkningen oplever, at biblioteket har stor samfundsmæssig værdi
Stigning i digitalt biblioteksbrug
Undersøgelsen viser, at særligt de digitale satsninger som Filmstriben og eReolen er lykkedes.
I dag kender 42% af befolkningen de to tjenester. Et kendskab, der er mere end fordoblet på ti år, og som bruges flittigt. I dag er der stort set lige så mange digitale (39%) som fysiske biblioteksbrugere (41%).
Lille afstand mere brug
Noget der ikke har ændret sig siden 2013 er, at afstand til biblioteket betyder meget for, om man bruger det.
For borgere med under 10 minutters transporttid til nærmeste bibliotek er brugerandelen på 60%, mens det falder til 50%, hvis transporttiden stiger til 11-20 minutter.
Desuden er der geografiske forskelle i biblioteksbrugen med flest biblioteksbrugere i Region Hovedstaden og storbyerne, mens områder på landet og i Region Syddanmark har færrest.
Der er stort set lige så mange digitale som fysiske biblioteksbrugere
9 segmenter
Undersøgelsen indeholder desuden en segmentanalyse, der inddeler biblioteksbrugerne i 9 segmenter og giver indblik i, hvad der er deres formål med og motivation for at bruge biblioteket. Herunder eksempler på fire af segmenterne:
64% af unge under uddannelse bruger biblioteket med vidensrelaterede lån som primært formål, men det er fællesskabet, der motiverer dem til at komme på biblioteket.
Hos de erhvervsaktive unge kommer 48% på biblioteket med oplevelsesrelaterede lån som skønlitteratur som formål. De motiveres af den viden og fordybelse, biblioteket kan give dem.
For forældre under 30 år bruger 58% biblioteket for at låne materialer til deres børn. De motiveres af viden og aktiviteter for børn.
For forældre over 30 år bruger 64% biblioteket med børnerelaterede lån som formål, men også for at dele oplevelsen med andre.
Generelt får stort set alle segmenter deres inspiration til biblioteksbrugen fra Facebook, men de yngre grupper får desuden inspiration fra Instagram, TikTok, Reddit og Pinterest.
Læs hele undersøgelsen
5 NØGLEPOINTER
- 53% af befolkningen er i dag biblioteksbrugere.
- 72% af befolkningen oplever, at biblioteket har stor samfundsmæssig værdi.
- Der er store regionale forskelle i biblioteksbrug. Region Hovedstaden har den højeste andel af biblioteksbrugere (58%). Region Syddanmark har den laveste andel af biblioteksbrugere (48%).
- Fra 2013 til 2023 er kendskabet til bibliotekets digitale tilbud steget. I 2013 kendte 19% af befolkningen Filmstriben og 13% kendte eReolen. I dag kender 42% af befolkningen både Filmstriben og eReolen.
- På trods af folkebibliotekernes alsidige tilbudsportefølje er det primære brugsformål på tværs af brugersegmenter stadigvæk materialelån. Der er derfor potentiale for at øge kendskabet til bibliotekernes andre tilbud.
Undersøgelsen baserer sig på både kvalitative og kvantitative datakilder. En kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt 2.000 repræsentativt udvalgte borgere, samt kvalitative interviews med 54 personer.
