Til indhold

Når jeg ikke er studerende, hvem er jeg så?

Natalia Liossi
Af Tea Bang Andersen

Det er et fælles samfundsansvar at sørge for, at de nyuddannede får en god start på arbejdsmarkedet. Det kræver ikke mindst, at arbejdspladserne har modet til at ansætte de unge – på trods af manglende erfaring.

Da Natalia Liossi sidste sommer kunne kalde sig cand.mag. i Psykologi og Arbejdslivsstudier, var det med blandede følelser. Lettet, fordi hun hurtigt fandt et relevant fuldtidsarbejde og ikke på noget tidspunkt var ledig. Bekymret, fordi overgangen fra studerende til nyuddannet afføder store spørgsmål, som er svære at besvare. For hvordan imødekommer man de store krav, samfundet har til de nyuddannede? Og får man mon det job, man havde drømt om?

De spørgsmål stiller mange nyuddannede sig selv, og Natalia var ingen undtagelse. Hun fortæller: “Det var en vild omvæltning at være nyuddannet. De sidste fem år han man ligesom vidst, hvad man skulle. Jeg har også truffet valg for fremtiden under studietiden, men det har været informerede valg. Det var intet i forhold til de valg og den usikkerhed, der ventede som nyuddannet.”

Man kommer ikke hurtigere i job af at blive fattigere

Den nye status affødte spørgsmål som: “Når jeg ikke er studerende, hvem er jeg så?”, og mediernes og politikernes udskældning af nyuddannede akademikere gjorde ikke spørgsmålet nemmere at besvare, fortæller hun.

Udskældningen af nyuddannede kommer blandt andet til udtryk i dimittendsatsen, fortæller Natalia. “Den er jo hverken til at leve eller dø for”. Hun er klar i spyttet omkring, hvor uretfærdigt det er, at der bliver skældt ud på de nyuddannede.

”Det er helt på hovedet at skære i dimittendsatsen. De nyuddannede har lige gennemgået mange års skolegang med henblik på at kunne arbejde inden for bestemte fag, brancher, osv. Det er ikke vilje til at arbejde, der mangler. Men hvis de nyuddannede skal komme hurtigere i arbejde, så kræver det, at der er flere arbejdsgivere, der tør satse og ansætte nyuddannede.”

Hun fortæller: “Det er klart, at det kræver større opmærksomhed fra kolleger og chefer, når man som arbejdsplads ansætter en nyuddannet og skal sikre sig, at denne bliver godt klædt på. Men så får man altså også en medarbejder, der vil gå langt”.

Stress dræber al kreativitet

I Natalia Liossis tilfælde var der netop en arbejdsgiver, der turde tilbyde hende ønskejobbet. Hun fik hjælp til sine ansøgninger af fagforeningen, og kort tid efter var stillingen som arbejdsmiljøkonsulent i hus. Stillingen er et barselsvikariat, og når det udløber til september, er det ikke helt utænkeligt, at Natalia vil søge om en Ph.d.-stilling. Faktisk har hun allerede været på et forberedende kursus hos DM.

For der er masser at skrive om – og masser at forske i. Hun forklarer, hvordan det fra et psykologisk perspektiv er en virkelig vigtig problemstilling, hvordan stress stadig er et stort problem i Danmark – trods stort fokus på området gennem flere år. Stress dræber al kreativitet og påvirker derfor også evnen til problemløsning, fortæller hun. Derfor bør det være i alles interesse at stress forebygges.

Det er bare et af flere mulige emner, hun overvejer at beskæftige sig med i sin (måske) kommende Ph.d. Hun glæder sig til forhåbentlig at kunne fordybe sig i et emne igen – og gøre en forskel for det fremtidige arbejdsmarked.

Til dig, der er nyuddannet

Synes du også, at det er en stor omvæltning at gå fra at være studerende til nyuddannet? Og ved du ikke, hvor du skal starte i din jobsøgning? Tag din fagforening med på råd og hør, hvordan vi kan hjælpe dig videre.

Nyuddannet
Natalia Liossi