Spring menu over

Trepartsaftale skal hjælpe private til at holde på jobbet

Lønkompentation

© Finansministeriet

Del artikel:
Af Henriette Sø

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik søndag en aftale, der gør det muligt for private arbejdspladser at fastholde medarbejdere, selvom ordrebogen er tom på grund af corona.

Konkret er det nu muligt for virksomhederne at få lønkompensation på op til 75 procent for fastansatte og 90 procent for timelønnede i en periode på tre måneder fra 9. marts.

Virksomhederne forpligter sig til ikke at fyre medarbejdere i samme periode, og medarbejderne skal selv bidrage med fem dage i form af ferie, afspadsering eller afgivelse af løn. Det er ikke alle virksomheder, der er omfattet – kun arbejdspladser, hvor man står til at fyre mindst 30 procent af medarbejderne eller 50 ansatte.

Håbet er, at erhvervslivet vil tage godt imod pakken, så vi undgår så mange fyringer som muligt.

- Det er godt, at det er lykkedes at lande en trepartsaftale med et godt indhold på så kort tid. Jeg håber, at rigtig mange arbejdspladser vil bruge ordningen, så medarbejderne kan bevare job og indkomst i den kommende tid, siger Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening.

Den indgåede trepartsaftale omfatter ikke selvstændige og freelancere, men DM arbejder for, at der hurtigt kommer en løsning for selvstændige og små virksomheder.

- Der skal også laves gode ordninger for de atypisk ansatte, for de står med tomme ordrebøger nu. Vi har derfor arbejdet for, at der snart kommer en ordning for selvstændige og freelancere, så vi sikrer, at også den gruppe kommer helskindet igennem krisen, siger Camilla Gregersen.

Du kan læse fakta om pakken på dm.dk

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje