DM har lavet en frisk Gallup-undersøgelse, der dækker hele arbejdsmarkedet, hvor kun mænd er blevet spurgt. 23 procent angiver, at der er en lummer tone på deres arbejdsplads, mens 22 procent oplever nedsættende omtale af kvinder.
Kun tre procent synes, at der er et problem med sexisme. Undersøgelsen viser behov for en dialog om de omgangsformer, vi har med hinanden, mener DM.
Camilla Gregersen er formand for DM og er derudover netop valgt som næstforkvinde for Kvinderådet.
Hun siger, at der er brug for en fælles forståelse af, at en lummer tone kan være et problem og faktisk kan være sexisme:
”Der er på mange arbejdspladser brug for en snak om, hvilken adfærd der er i orden, og hvad der rammer udenfor skiven. Undersøgelsen her viser, at den snak mangler mange steder, og det skal der rettes op på. Ellers risikerer vi, at sexisme reproduceres på arbejdspladserne og flytter ind i vores kultur og omgangsformer", siger hun og uddyber:
”Vi skal anerkende, at sexisme på arbejdspladserne helt grundlæggende er et spørgsmål om at sikre det gode arbejdsmiljø for alle. Der skal være enighed om de rammer, som er om arbejdslivet, og alle skal kunne være trygge ved at gå på arbejde. Det betyder også, at der kan være brug for dialog om omgangsformer”, siger hun.
I undersøgelsen er mændene også blevet spurgt, om de oplever sig selv som sexistiske på en skala fra 0 til 10.
0=Jeg gør aldrig noget, der kan betegnes som sexisme og 10=Jeg opfører mig sexistisk i min hverdag.
Gennemsnittet blandt de 1011 adspurgte mænd lander på 1,57. Tager du kun universitetsuddannede med i undersøgelsen er tallet 1,34.
Hvis du oplever sexisme eller sexchikane
Beretningerne fra kvinder, der har oplevet sexisme og sexchikane på egen krop, dokumenterer, at mange arbejdspladser og brancher har massive udfordringer, som vi skal have taget hånd om hurtigst muligt.
Arbejdsmiljøkonsulent i DM, Søren Bjerregaard Kjær, har et godt råd, hvis du oplever sexisme eller sexchikane på din arbejdsplads:
”Det er en god idé at påtale det og bringe det op. Det er med til at bryde tabuerne, hvis alle sager kommer frem i lyset. Det behøves ikke nødvendigvis at være suppleret af personlige beretninger, hvis man ikke har lyst til at stå frem med sin egen historie”, siger han og uddyber:
”Vi hører ofte fra medlemmerne, at man ikke ønsker at gå videre med det, man har oplevet. Men det er vigtigt, at man går til en tillidsvalgt, sin chef, eller hvem man nu har tillid, så alle sager kan komme frem. Det handler om at få løst de eventuelle problemer, der måtte være. Og det sker kun, hvis alle sager kommer frem. Og det kan også godt være i anonymiseret form”, siger han.
Han bliver bakket op af Camilla Gregersen:
”Oplever du sexchikane på arbejdspladsen, er det vigtigt, at du går videre med det til fx din TR, arbejdsmiljørepræsentant eller leder, som kan agere i forhold til det, du fortæller om. Uanset om du ønsker, at sagen bliver taget op, er det vigtig viden fx i forhold til, om den samme person har et mønster med at være krænkende eller grænseoverskridende”, siger hun.
Sexchikane og uønsket seksuel opmærksomhed
Det kan du gøre, hvis du oplever eller har oplevet sexchikane eller uønsket seksuel opmærksomhed
