Spring menu over

Nyt tilbud kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø i regionerne

Del artikel:
Af Helena Lysholt Niclassen

Succes med gratis rådgivning til forbedring af psykisk arbejdsmiljø på regionernes arbejdspladser gentages.

Arbejdspladser i regionerne er ofte præget af en presset hverdag, hvor det er vigtigt, at det psykiske arbejdsmiljø fungerer. Det har fået de danske regioner og organisationer i Forhandlingsfællesskabet til at gøre en indsats for arbejdsmiljøet for at sikre bedre psykiske arbejdsforhold i regionerne.

Fokus på det psykiske arbejdsmiljø

Tilbuddet blev første gang udbudt i perioden 2016-2018, hvor mere end 100 arbejdspladser tog imod tilbuddet. Derfor har Forhandlingsfællesskabet besluttet at stable en ny runde på benene i perioden 2019-2021. Tilbuddet er for regionernes arbejdspladser og bliver udbudt af NIRAS Joblife, NFA og Roskilde Universitet (RUC). Udbyderne har forskellige tilgange til, hvordan I kan arbejde med det psykiske arbejdsmiljø.

NFA har fx fokus på følgende fire temaer:

  • Organisatoriske forandringer
  • Faglige forandringer
  • Vold og trusler
  • Samarbejde, arbejdspladskultur og mobning

Sådan får din arbejdsplads glæde af tilbuddet

Alle regionernes arbejdspladser som fx hospitaler, social- og døgninstitutioner og administration og service kan søge om at få ekstern bistand og inspiration til at styrke det psykiske arbejdsmiljø.

Det er først til mølle-princippet, så tøv ikke, hvis du tænker det kunne være noget for din arbejdsplads. Forløbet bliver skræddersyet til den enkelte arbejdsplads fx til en enkelt institution eller afdeling, og om I vælger at lægge jer sammen med andre om et fælles forløb. Det er åbent for alle afdelinger og jobtyper, så længe det er en enhed i en region.

Rådgivningen er gratis, men arbejdstimerne brugt i forbindelse med forløbet betales af arbejdspladsen. Det er desuden et krav, at forløbet er handlingsorienteret og har sigte mod at omsætte ny viden til konkrete indsatser på arbejdspladsen. Det er også en forudsætning, at ledere og tillidsvalgte fra MED-/arbejdsmiljøorganisationen er enige om at søge om rådgivningen.

For mere information på Forhandlingsfællesskabets hjemmeside

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje