Spring menu over

Besparelserne på uddannelse - hvad betyder de lokalt?

Del artikel:
Af Holger Anderson (video) og Troels Mørk (tekst)

De årlige besparelser på to procent på hele uddannelsesområdet får mærkbare konsekvenser for både ansatte og studerende. Vi har talt med underviser og TR på professionshøjskolen UC Syd, Anders H. Simonsen, for at høre, hvad besparelserne betyder lokalt. Svaret er desværre trist.

 

Frem mod 2022 skal der hvert år spares to procent på hele uddannelsesområdet. Det bliver i alt til en besparelse på 20 mia. kr.

Men hvad betyder besparelserne ude lokalt på uddannelsesinstitutionerne?

Anders H. Simonsen, underviser og TR på UC Syd i Haderslev har svaret, og det er desværre bedrøvelig læsning.

”Lad os tage frem til 2022. Vi skal finde 20 mio. kr. ud af et budget på 500 mio. kr. Det svarer til 40 årsværk. Det er virkelig grotesk og giver ingen mening. Det vil få mærkbare konsekvenser for både medarbejdere og studerende”, siger Anders H. Simonsen, der også sidder i bestyrelsen på UC Syd.

Som TR møder han de frustrationer, kollegerne brænder inde med.

”Medarbejderne kræver ikke mere i løn. De vil bare gerne have rammerne til at levere et godt stykke arbejde, og det føler de ikke er muligt nu og især ikke, når vi kigger frem mod 2022”, siger han.

Ingen tid til forskning og feedback til studerende

Ifølge stillingsstrukturen skal lektorerne på professionshøjskolerne have tid til udviklingsarbejde og forskning, men:

”Det er der simpelthen ikke tid og forskningsmidler til. Især i de pædagogiske fag er der for mange hold og for meget undervisning til også at kunne forske og udvikle. Samtidig skriger de studerede retmæssigt efter mere feedback og undervisning, og det frustrerer”, siger Anders H. Simonsen.

20 procent færre undervisere

Som mangeårig ansat på UC Syd og som aktiv i DM har han et stort netværk blandt kolleger på andre professionshøjskoler.

”Lokalt her på læreruddannelsen i Haderslev er vi blevet 20 procent færre undervisere gennem de seneste 12 år. Men vi uddanner lige så mange studerende som dengang. Det giver langt færre undervisningstimer pr. studerende. Men jeg ved, at UC Syd så langt fra er det sted, der er hårdest ramt”, siger han og uddyber:

”Vi har et godt samarbejde med den lokale ledelse og har en god rektor. Men ledelsen bliver jo også pålagt restriktioner oppe fra i systemet, så det er svært at skyde skylden på den lokale ledelse.

DM's kampagne mod besparelser på uddannelse

Op mod folketingsvalget lancerer DM en kampagne mod de årlige besparelser på uddannelsesområdet

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje