Livestreaming: Dannelse i et digitaliseret samfund
Se med når vi 22. oktober kl. 17 streamer live fra præsentationen af anbefalingerne til dannelse i et digitaliseret samfund. Anbefalingerne er udarbejdet af et ekspertpanel nedsat af DM og Dansk IT.
Livestreaming med Ole Sejer Iversen, Anne Mette Thorhauge og Clement Kjersgaard
Vær med når Dansk Magisterforening & Dansk IT’s ekspertpanel om dannelse i et digitaliseret samfund præsenterer deres anbefalinger og diskuterer digitaliseringens muligheder og udfordringer i relation til åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
Anbefalingerne fra ekspertpanelet bliver lanceret 22. oktober kl. 17, og en af de væsentligste anbefalinger handler om, at det er vigtigt og nødvendigt at uddanne hele befolkningen – fra småbørn til pensionister – i at forstå og kunne agere i de digitale teknologier.
Til lanceringen af anbefalingerne indleder professor Ole Sejer Iversen, der er medlem af ekspertpanelet og forsker inden for dannelse, demokrati og digitalisering, med et oplæg om de gennemgribende forandringer som digitaliseringen skaber i vores samfund, for individet og vores menneskelige relationer.
Derefter vil Clement Kjersgaard styre samtalen mellem professor Ole Sejer Iversen og lektor Anne Mette Thorhauge omkring de væsentligste udfordringer på området. Lvestreamingen vil slutte ca. kl. 18.30.