Nysgerrige, forskere, medlemmer og medier var mødt op for at være en del af den grønne samtale til Så er det nu-klimadebatten, hvor fem politikere fra hele spektret diskuterede klimapolitik. Diskussionen kom efter et oplæg fra klimaforsker Jens Friis Lund, som varslede dystre udsigter, hvis vi ikke skrider til handling.
Kulturhuset på Islands Brygge dannede tirsdag d. 14 maj. ramme for klimadebatten Så er det nu: Kom til klimasamtale, som var arrangeret af DM i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og klimainitiativet Så er det nu: Gør valget grønt. Fem politikere stod klar til debattere bæredygtig og grøn omstilling, men før startskuddet til debatten lød, bragte klimaforsker Jens Friis Lund sin ekspertviden i spil i et oplæg. Her besvarede han, hvilke risici, der er forbundet med at negligere klimaforandringerne, og hvorfor det er så vigtigt, at vi løser dem nu.
En af indsigterne var blandt andet, at hvis vi venter bare fem til ti år med at handle, så vil vi være nødt til at tilplante arealer på størrelse med EU med skov og samtidig have op til 3000 CO2-værker, som kan millioner af tons CO2 ned i undergrunden, alt sammen for at undgå temperaturstigninger.
Politikerne gik næsten i kødet på hinanden, da klimadebatten gik i gang efter Jens Friis Lunds oplæg, men hvor de venstreorienterede partier som SF og Enhedslisten blandt andet var parate til at indføre afgifter på okse- og svinekød for at nedbringe CO2- og andre drivhusgas-udledninger, var partierne til højre for midten mere afholdende. Paw Karlslund fra Dansk Folkeparti var nær ved at fare op i det røde felt ved tanken om at skulle begrænse danskernes adgang til røde bøffer med afgifter, han mener derimod, at løsningerne skal findes på globalt eller på EU-niveau i stedet for i de enkelte landes lovgivning.
- Det er de globale og internationale aftaler, der batter - og det kan måske lyde som lidt af et paradoks, når det kommer fra DF, men lige præcis på det her emne, der er det globalt, at vi skal trække på samme hammel, og det er det, jeg tror, han [Kristian Thulesen Dahl i video, hvor han kalder klimadebatten for hysteri red.] appellerer til. Derfor skal folk ikke få dårlig samvittighed over at spise en lørdagsbøf, når det kommer fra en dansk landmand, for dansk landbrug er faktisk foregangsland. Hvis vi køber mere dansk og mere lokalt, så hjælper vi faktisk også klimaet, siger han og henviser til, at der i udenlandske varer også er flere pesticider.
Svaret kom som en del af debatten, der blev skudt i gang af et spørgsmål fra historiker og forsker i global klima- og omstillingspolitik Stefan Gaardsmand Jacobsen, der også er stifter af netværket Medlemsforum for bæredygtighed, omstilling og organisering i DM.
Spørgsmålet lød: Vil du som politiker forpligte dig på fra dag 1. efter valget at tage de nødvendige skridt for at sikre, at Danmark bliver CO2-neutralt seneset i 2040, og at vi når en reduktion på mindst 70% i 2030, og at vi løbende sikre, at det kan lade sig gøre ved at sætte bindende klimamål hver 5. år. Og tage ambitiøse skridt for at sikre en reduktion af klimabelastningen af danskernes forbrug?
På samme måde som Paw Karlslund (DF) svarede Socialdemokratiets Mette Reismann også nej til spørgsmålet og begrundede sit svar med, at S ønsker en grøn omstilling, men i social balance.
Andre af politikerne var mere velvillige til at lade sig udfordre og forpligte af bindende klimamål, hvis de blev valgt ind, blandet svarede både SF's Carl Valentin, Enhedslistens Pelle Dragsted og de Konservatives Nikolaj Bøgh ja til samme spørgsmål.
