Det er relevant at se på, hvorfor et land som Finland har en velfungerende læreruddannelse, men kommissionen skal samtidig huske, at løsninger fra andre lande fungerer i andre sammenhænge, skriver Stefan Hermann og Tommy Dalegaard Madsen i debatindlæg i Politiken.
Allerførst skal kommissionens betydning understreges. Vi får et længere tilløb frem for en hurtig aftale, som måske nok kunne skæres til spidse politiske udmeldinger i en gryende valgkamp, men som næppe ville ramme skiven.
Læreruddannelsen er kompleks og dens udfordringer besvares næppe med hurtigt sammenflikkede kompromisser eller et storladent quick fix. Med den rette grundighed kan kommissionen skabe et ordentligt grundlag for vores politikeres vigtige beslutninger om fremtidens læreruddannelse – og i bedste fald finde vejen frem til en model, som både er langtidsholdbar og kan levere den ønskede kvalitet.
Hvis det skal lykkes, skal uddannelsen have mulighed for at skabe mere af det, som de fleste ønsker sig i dag, men som er svært – for ikke at sige umuligt – at leve op til inden for den stadigt strammere økonomi, læreruddannelsen er underlagt. Der skal skabes miljøer, hvor undervisere på læreruddannelsen, lærerne i folkeskolen og studerende går vejen sammen. Hvor motivation, dygtighed og dedikeret arbejde driver læringen, og hvor der er plads til fordybelse i faget.
Læreruddannelsen skal bibringe de studerende den professionelle autoritet, som skolen har brug for og som forventes af lærerne efter endt uddannelse. Det skal bl.a. ske gennem gensidigt forpligtende fællesskaber med eksemplariske undervisnings- og læringsforløb præget af faglig fordybelse og samarbejde, i studiemiljøer med for eksempel systematisk feedback, praksis- og øvelsesbaserede forløb, et virkningsfuldt partnerskab mellem kommuner og skoler, og med en tættere forskningsbasering.
Brug den viden, vi allerede har
Nogle af de mest centrale behov bygger altså på det, læreruddannelsen allerede kan, men ikke har mulighed for at folde ud, og det illustrerer også, hvorfor inddragelsen af læreruddannelsens og folkeskolens aktører ikke kun må blive en retrospektiv drøftelse af konklusioner.
Der ligger allerede en mængde viden, som dybest set er den muld, nye modeller skal spire i, hvis man vil undgå at basere sig på abstrakte modeller. Hvis kommissionen bruger den viden, sparer den sig selv for lange omveje i arbejdet. Af samme årsag er der grund til at være på vagt overfor at tro, at løsninger, som fungerer i for eksempel Singapore eller Finland – begge lande er nævnt i kommissoriet for arbejdet – uden videre kan omplantes til dansk muld.
Allerede da ekspertgruppen præsenterede evalueringen af læreruddannelsen tidligere på året, blev det understreget, at løsninger fra andre lande fungerer i andre sammenhænge, for eksempel et anderledes uddannelsessystem, en anden folkeskole, en anden samfundsmodel etc. Der skal være en sammenhæng med den folkeskole og det samfund, læreruddannelsen er en del af. Det ændrer imidlertid ikke på, at det er helt centralt at se på, ikke alene hvorfor Finland har en velfungerende læreruddannelse, men også på hvordan en fremtidig dansk læreruddannelse kan lade sig inspirere heraf.
Ekspertudvalget fremhæver for eksempel i sin evaluering læreruddannelsen for arbejdet med praktik og praksissamarbejde under uddannelsen. Det er allerede i dag en hjørnesten, og i vores øjne et uhyre centralt område at arbejde videre med.
Læreruddannelsen og folkeskolen skal bindes stadigt tættere sammen, og kommissionen har brug for den viden, der ligger på uddannelsen og i folkeskolen i dag. På samme måde har vi allerede inden evalueringen og ekspertudvalgets konklusioner taget et fast greb i de svagheder, udvalget peger på – sammenhæng, progression, studieintensitet.
Så kære kommission: Vi har brug for jeres grundige arbejde, så vi kan få en læreruddannelse, som kan tiltrække endnu flere dygtige og motiverede studerende, som kan nyde den opbakning, der gør det muligt at skabe en kvalitet, som børnene og folkeskolen har brug for. Vi glæder os til arbejdet og til mange forhåbentligt løfterige diskussioner.
Indlægget blev bragt i Politiken Skoleliv den 25. april 2019
