Grønthøsterbesparelserne er begyndt at sætte sine spor. Landets universiteter står til at miste omkring fem mia. kroner mellem 2016 og 2022. Ikke blot de studerende, men også personale og undervisere oplever besparelserne. Men hvad betyder tabet af midler egentlig for kvaliteten af universitetsuddannelserne?
Fra 2016 til og med 2022 skal landets otte universiteter spare ca. fem mia. kroner på grund af omprioriteringsbidraget, der tager to procent om året fra det tilskud til uddannelse, de modtager. Det er konsekvensen af regeringens finanslovsudspil. Det sker til trods for, at uddannelser, studerende og faglige organisationer advarer om, at kvaliteten på universiteterne er faldet og fortsat kommer til at falde.
Universiteterne skal spare to procent om året. På Københavns Universitet står man overfor at skulle spare omkring 1,3 mia. kroner i perioden. På IT-Universitetet betyder besparelserne, at der skal nedskæres med mindst 92 mio. kroner. Se her, hvor meget de forskellige universiteter skal spare som følge af 2-procent-besparelserne frem mod 2022.
Det er tragisk, at politikerne ikke indser, at det har store og langsigtede konsekvenser for forsknings- og uddannelsesmiljøerne, når de sabler området ned år efter år, Camilla Gregersen.
Færre forskere og undervisere
Virkningerne af de omfattende besparelser er allerede til at få øje på. Universiteterne har i løbet af 2016 og 2017 skåret 661 årsværk væk. Den største reduktion er sket på universiteternes to kerneområder, undervisning og forskning, hvor forskere og undervisere befinder sig. Her er der tale om 411 årsværk – det svarer til lidt mere end 60 procent af den samlede mængde afskedigelser. Det fremgår af artiklen fra Mandag Morgen.
Camilla Gregersen, formand i Dansk Magisterforening, forudser, at besparelserne kommer til at få store konsekvenser for de ansattes arbejdsmiljø, ligesom det vil ramme uddannelseskvaliteten:
”Færre undervisere og forskere vil betyde, at holdundervisning bliver skiftet ud med selvstudier, og at forelæsningssalene bliver pakket med flere medstuderende end tidligere. Det kan ikke undgå at gå udover uddannelseskvaliteten, når universiteterne siger farvel til så mange dygtige kolleger”, siger Camilla Gregersen.
Alene i år svarer besparelserne til ca. 5.500 kroner per universitetsstuderende, og dette tal spås til at vokse til over 10.000 kroner frem mod 2022.
Camilla Gregersen frygter for de kommende år på universiteterne, når besparelserne allerede nu har udmøntet sig i fyringsrunder og generelle nedskæringer.
”Det er tragisk, at politikerne ikke indser, at det har store og langsigtede konsekvenser for forsknings- og uddannelsesmiljøerne, når de sabler området ned år efter år, Jeg håber inderligt, at politikerne snart lytter til de mange protester fra faglige organisationer, erhvervsorganisationer, eksperter – ja, hvem protesterer snart ikke mod disse hovedløse besparelser?”, lyder det fra Camilla Gregersen.
