Reportage: Digitaliseringskonference – magistrenes rolle i en digitaliseret fremtid

Hvad er magistrenes rolle i en verden som i højere og højere grad bliver digitaliseret?

Det og mange andre spørgsmål var medlemmer og oplægsholdere samlet om på digitaliseringskonferencen på en regnvåd torsdag i november på IT-universitetet på Amager.
DM’s formand, Camilla Gregersen åbnede konferencen og talte her om behovet for magistrenes fagligheder i den i stigende grad digitaliserede verden, vi i dag lever i.

- Vi skal huske, at være kritiske. Vi skal huske at være det samtidig med, at vi er innovative, og vi skal huske at stille spørgsmålstegn til, hvad det egentlig er for valg, vi træffer, før vi kommer for langt ned ad en sti, hvor vi pludselig ikke længere har nogen valg. Derfor er det så vigtigt, at det er de forskellige fagligheder, der bliver bragt samme i spil, siger Camilla Gregersen og fortsætter.

- Med alle de fagligheder, vi har repræsenteret i DM, så er vi digitaliseringens superhelte. Det er vores medlemmer, som kommer til at bane nye veje og træde nye stier, og det kommer til at have betydning for den teknologiske udvikling, men også betydning for, hvilket samfund det er, vi kommer til at få, siger hun.

Se DM's livestream Digitaliseringskonferencen her

Digitaliseringskonferencen torsdag bød på mange spændende oplæg fra magistre, som har brugt deres kompetencer i techbranchens hastigt udviklende felter.
En af dem er grundlæggeren af delebilstjenesten GoMore, Matias Møl Dalsgaard, som blandt andet talte om, hvor vigtigt det er, substansen fra de humanistiske fag føres med videre i den digitale verden.

Det duer ikke, at vi udtrykker os banalt. Vores medlemmer, de er alt for kloge til det. Vi gider ikke at lyde som en almindelig virksomhed, som bare sælger fx sæbe eller dåsemad på samlebånd. Man skal, som medlem fornemme, at der er mennesker bag GoMore, Matias Møl Dalsgaard grundlægger af GoMore.

- Hvis noget skal leve i længere tid, er det ekstremt vigtigt, at der er ånd i det. Man er nødt til at leve på et ideelt åndeligt niveau og lave bussiness ved siden af. Det niveau kræver, at man læser svære bøger, siger han i sit oplæg på konferencen.

Helt konkret kom han også ind på, hvordan hans faglighed med en baggrund i Litteraturvidenskab og en ph.d. i Filosofi hjalp ham med at undgå klichéerne i GoMores kommunikation.

- En ting, der er godt ved at have læst bøger og også skrevet del, hvor man er blevet udfordret på det, man har skrevet, er, at så forfalder man ikke til at skrive banaliteter, når man fx sidder og skal lave kommunikation for en virksomhed eller en offentlig institution,” siger han i oplægget.

- Det duer ikke, at vi udtrykker os banalt. Vores medlemmer, de er alt for kloge til det. Vi gider ikke at lyde som en almindelig virksomhed, som bare sælger fx sæbe eller dåsemad på samlebånd. Man skal, som medlem fornemme, at der er mennesker bag GoMore,” siger Matias Møl Dalsgaard.

Vi har lært, hvad vi kan af Silicon Valley

Thomas Madsen-Mygdal, CEO hos Twenty Three og formand for Techfestival, bragte også behovet for magistre I techindustrien på banen med et etisk perspektiv. Her argumenterede han for, at techindustrien i Silicon Valley i årevis har fået frit spil udenom reguleringer og demokratiske institutioner, og at det ikke nødvendigvis er et gode.

- Vi har lært, hvad vi kan af Silicon Valley, siger Thomas Madsen-Mygdal i oplægget. 

- Hvem har lyst til at få det brev i sin e-boks, hvor der står: ”Vores A.I. har regnet ud, at du måske er en dårlig forælder"?

Det var også med tanke på etikken på internettet, at Thomas Madsen-Mygdal sammen med 150 andre fremmødte på Techfestivallen i 2017 forfattede The Copenhagen Letter. The Copenhagen letters er en reference til Niels Bohrs Copenhagen Letters til Werner Heisenberg i 1925’-27’ og er en henvisning til sidste gang, verden skulle tage stilling til, hvordan ny teknologi og vigtig viden skulle være med til at forme vores liv. Brevet var ment som et opråb til beslutningstagerne, forklarer Thomas Madsen-Mygdal i oplægget.

- Det var et opråb, et nyt brev for at skabe en ny historie, en ny måde at vise, at teknologiverdenen kunne være noget andet, og det er skrevet til alle dem, der i dag tager beslutninger om teknologien, fortæller Thomas Madsen-Mygdal om bevæggrundene for at skrive og sende brevet til indflydelsesrige personer i teknologiverdenen.

Problemet i dag er ifølge Thomas Madsen-Mygdal også, at teknologien kan bruges af offentlige instanser til fx overvågning af befolkningen. Og her er der en klar bagside af medaljen, for som han siger.

- Hvem har lyst til at få det brev i sin e-boks, hvor der står: ”Vores A.I. [kunstig intelligens red.] har regnet ud, at du måske er en dårlig forælder"? 
Efter oplæggene var der samtalesaloner med titler som Den digitaliserede arbejdsplads på godt og ondt, Fremtidens kompetencer i en digital tidsalder og Den uvisse fremtid og behovet for pejlemærker.
Her kunne de nysgerrige medlemmer ”stemme med fødderne” og bevæge sig mellem de tre forskellige samtalesaloner og stille spørgsmål til de fremmødte eksperter i samtalesalonerne.

Hvad skal DM gøre

Ved konferencens start blev der udleveret sedler, hvorpå deltagerne blev bedt om at forholde sig til, hvordan DM kan understøtte medlemmerne i at blive digitaliseringens superhelte.

Som sidste punkt på Digitaliseringskonferencen fik deltagerne til opgave, at bytte deres sedler med en anden deltager for så herefter at læse deres nye sedler op for en tredje deltager.
Når de havde læst sedlerne op for hinanden, diskuterede de indholdet og gav point fra 1-7. I alt tre omgange fandt deltagerne nye makkere at læse deres sedler op for og give bedømmelser.

Sedlen med flest point var skrevet af Lone Maria Christiansen og lød.

- DM skal I langt højere grad brande deres medlemmers potentialer og kvalifikationer uden for ”traditionelle” magisterarbejdspladser. Lav digitale kampagner. Lav fælleskonferencer for ITU og DM med flere fra ITU.