Undgå unødigt fyld, skriv målrettet i forhold til virksomheden og jobopslaget, og kom med konkrete forslag til løsninger og match. Så er du godt på vej med din jobansøgning.
DM giver dig her tre opfundne eksempler på, hvordan det at være ukonkret kan skabe problemer i en jobansøgning. Du får også eksempler på, hvordan du kan give et bedre indtryk af dig selv og din faglighed ved at skrive konkret og fremadrettet.
1. Introduktionen
Eksempel 1
”Jeg hedder Christina, er 29 år og er cand.mag i kommunikation og medier. Jeg så jeres jobopslag på mit universitets jobside, og jeg tror jeg ville være en god kandidat til stillingen, da jeg har en masse relevant erfaring som jeg vil kunne trække på. Jeg er god til ekstern og intern kommunikation på en lang række forskellige medier, er stærk sproglig, og har haft flere kurser i marketing. Jeg synes det ville være en interessant udfordring at gå i kast med en stilling hos jer.”
Formålet med en introduktion er med det samme at fange læseren, introducere sin vigtigste faglighed, og/eller beskrive motivationen for stillingen. Eksempel 1 gør ikke rigtig nogen af delene: Man kan nærmest blive i tvivl om, hvilken information man egentlig har fået ud af at læse det, for beskrivelserne er typisk for brede til at være faglige eller de indeholder information, som arbejdsgiver allerede er opmærksom på. Beskrivelsen kunne være taget ud af en standardansøgning og sendt til 20 forskellige stillinger, og det må aldrig være tilfældet. Motivationen og interessen skal kunne mærkes med det samme.
Eksempel 2
”Som glad læser af jeres artikler på Facebook, hvor jeg særligt har været glad for jeres kampagner omkring X og Y, virkede det oplagt for mig at søge stillingen som social media ansvarlig i jeres marketingafdeling. Med en skarp pen og flere års erfaring med produktion af fængende nyheder, samt en passion for at kommunikere til en yngre målgruppe, tror jeg at jeg vil være den helt rette til at bringe jeres budskab ud på nye sociale platforme.”
Eksempel 2 er skarpt målrettet stillingen, signalerer at ansøger har gjort sin research på virksomheden og opgaven, og allerede nu har gode idéer til (og motiverede for!) at løse opgaverne i stillingsopslaget. Den har heller ikke for meget unyttig information, og den signalerer klart, at ansøgeren mener at have den rigtige faglighed. Motivationen og interessen står derfor klart fra første paragraf.
2. Beskrivelsen af relevant faglighed
Eksempel 1
”Jeg har gjort mig mange relevante erfaringer, og har kompetencer indenfor en bred vifte af kommunikationsdiscipliner. Jeg har eksempelvis på mit studie haft kurser indenfor intern og ekstern kommunikation, kampagneplanlægning, sociale medier og meget andet. Jeg har på mit tidligere arbejde lavet både nyhedsbreve, samarbejdet med kunder og skrevet projektmateriale. Jeg har også tidligere prøvet at lave indhold til Facebook.”
Selv om ovenstående giver et indblik i nogle af de opgaver ansøgeren har løst i sit studie og arbejdsliv, siger det nærmest ikke noget fremadrettet. Når en arbejdsgiver læser en motiveret ansøgning har de næsten altid allerede læst CV’et, og er derfor godt klar over ansøgerens faglige baggrund. Ansøgeren skriver derfor ikke noget, som arbejdsgiveren ikke ved i forvejen – og det kan hurtigt få dem til at miste interessen, eller måske blive i tvivl om hvor kompetent man egentlig er til de enkelte opgaver, hvis man ikke kan uddybe hvordan de kompetencer kan bruges for virksomheden.
Eksempel 2
”I nævner i jobopslaget, at i gerne vil udvikle jeres interne nyhedsbrev. Jeg har både i mit speciale og på min tidligere arbejdsplads arbejdet med målgruppeanalyser, og jeg har flere idéer til, hvordan vi vil kunne udvikle jeres indhold, så det passer endnu skarpere på jeres medarbejderes nyhedsbehov. Jeg vil samtidig kunne trække på erfaring med tekstforfatning fra min praktikstilling, hvor jeg har produceret over 30 artikler og nyheder til nyhedsbreve og web. Og så ville jeg synes det var spændende at udvikle den interne kommunikation i samarbejde med de andre afdelinger, så hele virksomheden kan drage glæde af jeres nye tiltag.”
I eksempel 2 tager ansøgeren udgangspunkt i de konkrete krav der bliver stillet i jobopslaget. I stedet for bare at gentage information fra CVet, bruges kompetencerne og overvejelserne til at beskrive hvordan de opgaver kan løses. På områder hvor ansøgeren måske ikke har så meget konkret erfaring, lægges der i stedet vægt på motivationen og interessen for at løse opgaven. Fokus fra ansøgeren er hele tiden på at give nogle målrettede bud på, hvordan man kan skabe værdi for arbejdsgiveren.
3. Afslutning
Eksempel 1
”Som medarbejder og kollega er jeg glad og smilende, kan have mange bolde i luften, er fleksibel og dynamisk og arbejder godt både alene og i teams. Jeg håber at høre fra jer.”
Det er almindeligt at man afslutter ansøgningen med noget tekst der beskriver hvad man byder ind med personligt og socialt, men særligt når man skal beskrive sig selv, har mange en tendens til at spille den sikkert og falde tilbage på floskler. I eksempel 1 bruger ansøgeren mest bare en række plusord, som det er svært at regne med eller konvertere til værdi for virksomheden: Alle kan skrive de er dynamiske, hvis de ikke behøver bevise det.
Eksempel 2
”Jeg drømmer om at gøre karriere i en stor privat virksomhed, og særligt jeres internationale udsyn og fokus på bæredygtighed passer perfekt med mine egne værdier. Jeg er glad for at arbejde i mindre teams med ansvar for mine egne projekter, men sørger også altid for at sparre med mine kollegaer. Og så lægger jeg vægt på at være social på arbejdspladsen, og er gerne den første der melder sig til et festudvalg eller fredags øl. Jeg tror jeg ville være et stærkt match med jeres kommunikationsenhed, og glæder mig til at høre fra jer.”
I eksempel 2 tager ansøgeren udgangspunkt i virksomheden, og fortæller om sig selv ved også at fortælle om den. Personlige værdier sættes i relation til virksomhedens værdier, og personlige kvaliteter forklares i kontekst af de opgaver der skal løses og størrelsen på den afdeling ansøgeren vil ansættes i. Samtidig afsluttes der med et klart call-to-action om at de bør tage kontakt.
© Lasse Martinussen