Specialestuderende i biologi Line Bøgelund Bang fik støtte af DMs rejsepulje til at studere Masaifolket i Kenyas forhold til de mange vilde dyr, som omgiver dem.
Masaifolket er måske et af de bedst kendte stammefolk i Afrika, og deres nomade-livsstil har I årevis optaget forskere. Folket lever hovedsageligt af deres kvæg i og omkring vildlivsreservater i Kenya og i det nordlige Tanzania.
Masaierne optog også specialestuderende i biologi Line Bøgelund Bang, som tog på et to måneders langt feltarbejde i Masai Mara for at undersøge, hvilke udfordringer bl.a. løver, hyæner og bavianer udgør i masai-kvindernes hverdag.
”Det var bare megafedt at sidde inde i de små, mørke masai-hytter i varmen og drikke skoldhed chai-the, som man altid bliver tilbudt og siger ja til, og lave interviews med kvinderne, og høre om hvilke problemer de oplever, og hvad der fungerer i deres dagligdag,” siger Line Bøgelund Bang om feltarbejdet.
I feltarbejdet brugte hun spørgeskemaer til at indsamle data om masai-kvindernes hverdag, som både består af at hente vand, passe den typisk store familie og at holde og bygge hus. Her spurgte hun fx om:
”Hvor tit ser du løver tæt på dit hjem?”. Hun valgte at spørge kvinderne for at give dem et talerør om deres hverdag, som er så forskellig fra mændenes, der før er blevet undersøgt.
Sprogbarrierer brudt af uddannelse
Selvom sproget i Kenya officielt set både er engelsk og swahili, så er der ikke mange af masaierne, som taler hverken det ene eller det andet, fordi de ikke går i skole. Derfor var det i starten en udfordring for Line Bøgelund Bang at finde en oversætter, der kunne oversætte fra stammesproget maa.
”Jeg fandt til sidst den bedste oversætter. Hun var den første masai-pige i området, der havde færdiggjort universitetet. Folk kendte hende og ville gerne snakke med hende, når vi kom rundt, hvilket jo var perfekt, når vi skulle have folk i tale med undersøgelsen,” siger Line Bøgelund Bang og tilføjer, at der blandt masaierne er kommet et større fokus på uddannelse i forhold til tidligere.
Nabo til gnuen, giraffen og zebraen
Kvinderne hun talte med, oplevede flest problemer med hyæner og bavianer, men de kunne samtidigt også godt se fordelene ved de vilde dyr, fordi de bl.a. tiltrækker turister, som masaierne kan sælge perlekæder og andre håndlavede genstande til.
Men naboskabet med de vilde dyr foregår dog ikke altid i fred og fordragelighed.
”Vi kunne høre løverne om natten dernede, og de har en masse kvæg, så selvfølgelig er der derfor også mange konflikter,” siger hun.
Når løver har taget kvæg fra masaierne har det tidligere været tradition, at man tog på løvejagt for at nedlægge rovdyret. Traditionen er sidenhen blevet ulovliggjort.
Line Bøgelund Bang mener på baggrund af sit feltarbejde, at lokalbefolkningen skal inddrages, når man ønsker at sikre de vilde dyrs overlevelse.
”For at kunne bevare det økosystem, der er i Masai Mara, som er en af de sidste med så mange vilde dyr, så er det vigtigt, at lokalbefolkningen, altså stammerne, tages med ind i de forvaltningsplaner og idéer man har for området. Lokalbefolkningen skal også ville de vilde dyr, for det er jo dem, der har dem som naboer,” konkluderer hun og anbefaler andre studerende til at søge DMs rejsepulje.
DMs Rejsepulje
Skal du til at skrive bachelor- eller specialeopgave og er interesseret i støtte fra DM’s rejsepulje til dit næste studieophold, konference eller feltarbejde? Send os din ansøgning inden 1.februar 2018.
Læs mere om, hvordan du kan søge, du kan også kontakte os på mail. dm@dm.dk eller på 38 15 66 00.
