1. maj er desværre hverken en hel eller halv helligdag, som man kunne fristes til at tro. Det skal fremgå af din overenskomst eller være kutyme på din arbejdsplads, hvis du have en arbejdsgiverbetalt fridag 1. maj.
Du har ikke automatisk ret til at holde fri med løn 1. maj. For at have ret til frihed med løn 1. maj skal det fremgå af din overenskomst eller din individuelle aftale med arbejdsgiver, fortæller konsulent i DM, Marcel Worm-Marquardtsen.
”Udover din overenskomst eller individuelle aftale kan der på din arbejdsplads være lokale aftaler eller kutymer, som gør 1. maj til en arbejdsgiverbetalt fridag. Er du i tvivl, er mit råd at kontakte din tillidsrepræsentant eller leder”, siger han.
Retten til frihed med løn indgår ikke i de offentlige overenskomster for akademikere. På nogle offentlige arbejdspladser kan der dog være kutyme for, at dagen er en hel eller halv fridag.
Heller ikke på det private arbejdsmarked er der som udgangspunkt centralt fastsatte regler eller lovgivning, der giver ret til at holde fri med løn.