Regeringens initiativ om etablering af nationalt sprogcenter kan ikke alene redde sprogfagene. Der skal tilføres midler til de truede sproguddannelser, inden fødekæden bliver helt skåret over, advarer Camilla Gregersen.
Regeringen har fremlagt sin plan for, hvordan flere elever og studerende skal vælge fremmedsprog og opnå solide sprogkompetencer udover engelsk. 99 af de 100 millioner, regeringen har afsat, skal gå til etablering og drift af nationalt center for fremmedsprog, der skal løfte sprogområdet på tværs af hele uddannelsessystemet.
Sprogdøden er reel
Det er godt, at man har indset, at vi ikke kan klare os kun med engelskkundskaber, mener Dansk Magisterforenings formand. Men der stopper begejstringen også. For hun mener ikke, at et nationalt center med de afsatte midler kan løse opgaven med at løfte sprogfagene i uddannelserne.
- Sprogdøden er reel, fordi besparelser på allerede underprioriterede fag gennemtvinger lukninger. Jeg savner fokus på, hvordan fagmiljøerne på universitetet og professionshøjskolerne styrkes. For hver dag, der går, bliver der færre, der kan andet end engelsk, og det bliver sværere at få undervisere til at sikre sprogkundskaber hos den næste generation. Det kræver investeringer at vende den udvikling, og der følger ikke tilstrækkelige midler med i den plan, regeringen nu har præsenteret, siger Camilla Gregersen.
Sprog vigtig for erhvervslivet
Camilla Gregersen mener, det er positivt, at det nationale center skal arbejde på tværs af hele uddannelsessystemet, men hun efterspørger sammenhængen mellem det nationale center og fagmiljøerne, der fortsat skal spare.
- Jeg er nødt til at spørge: hvor blev det økonomiske løft til sprogfagene af? Taksten for de truede sproguddannelser må hæves, inden fødekæden til sprogkundskaberne bliver skåret helt over. Det er en katastrofe, at der ikke er økonomi til at drive de vigtige uddannelser. Forståelse for fremmede kulturer og sprogkyndighed er afgørende for, at danske virksomheder kan fastholde internationale kontakter og komme ind på nye markeder, siger Camilla Gregersen.
Regionale udfordringer ikke løst
Hans Beksgaard, der er formand for professionshøjskolelærerne og næstformand i DM mener heller ikke, at sprogfagsproblematikken er løst med regeringens nationale strategi.
- Det er skuffende, at regeringen ikke kommer med mere konkrete løsninger på den alvorlige problemstilling med de alt for små og i nogle tilfælde totalt fraværende sprogmiljøer regionalt. Der skal flere løsningsstrategier til, end det nationale center med et budget på 100 millioner kroner over fem år til fx at løse udfordringen på professionshøjskolerne med, at der ikke oprettes franskhold i Region Syd, og at så få søger ind på tyskuddannelsen, siger Hans Beksgaard.
