Vi må ikke bilde os ind, at vi løser problemerne på universiteterne ved at pålægge dem flere styringsredskaber, siger Lea Friedberg.
Indlægget blev bragt d. 22. september 2017 i Information.
Knap halvdelen af de studerende på landets universiteter er nervøse og stressede. Det viser en ny undersøgelse foretaget blandt Dansk Magisterforenings studentermedlemmer.
Disse alt for høje tal er en konsekvens af, at de studerende de senere år er blevet presset gennem studierne på rekordtid. Dog ser virkeligheden først ud til at være nået til Christiansborg nu. Her er fremdriftsreformen nemlig kommet så meget i modvind, at den formentlig vil blive stedt til hvile. Desværre klinger ønsket om afvikling af fredriftsreformen hult, for regeringen ønsker blot at erstatte den med en ny, nemlig bevillingsreformen. Og den vil efter alt at dømme også komme til at indeholde gennemførelseskrav for de studerende.
I udspillet til bevillingsreformen er der øget fokus på, at de studerende gennemfører studiet og kommer i job efter endt uddannelse. Udgangspunktet er, at nye kandidaters ledighed skal svare til den gennemsnitlige ledighed. Det er dog urealistisk, fordi der altid vil være en overgangperiode, hvor de højt specialiserede dimittender skal matches med arbejdspladserne. Det er derfor vigtigt, at reformen ikke bliver en ny begrænsning for universiteterne, som medfører, at de studerende presses endnu hurtigere igennem.
Vi må ikke bilde os ind, at vi løser problemerne på universiteterne ved at pålægge dem flere styringsredskaber. På den måde får vi ikke universiteter og uddannelser i høj kvalitet, men kandidatfabriker, hvor folk nødes til så hurtigt som muligt at færdiggøre deres studier.
Et universitet er ikke en fabrik. Det er meningen, at de studerende skal fordybe sig og gøre deres bedste for at tilegne sig den viden, vi som samfund er afhængige af i fremtiden. De studerende skal uddannes i naturvidenskab, samfundsfag og humaniora – ikke lære at leve med stress, nervøsitet og søvnløshed.
