Spring menu over

Hvornår må chefen åbne din mail? Få svarene og de gode råd

Del artikel:

Er du ikke til stede og skønner arbejdsgiver, at det er nødvendigt at åbne dine mails for at hente information eller materiale, der ikke kan afvente din tilbagekomst, har han faktisk ret til det. Læs, hvordan du undgår, at arbejdsgiver læser dine private og fortrolige mails.

Marcel Worm-Marquardtsen er jurist i DM og rådgiver vores medlemmer i ansættelsesforhold. Han er klar i mælet, hvis du vil være 100 procent sikker på, at chefen læser ikke med, hvis du skriver om private anliggender eller beskriver dine kolleger eller chef i ikke alt for positive vendinger:

”Jeg anbefaler, at du har en klar opdeling mellem din arbejdsmail og din privatmail. Så er du naturligvis fuldstændig sikker på, at dine private ytringer ikke når frem til chefen”, siger Marcel Worm-Marquardtsen.

Bruger du alligevel din arbejdsmail, kan du skrive ”privat” i emnefeltet. Så har chefen ingen ret til at åbne mailen.

Marcel Worm-Marquardtsen opfordrer til, at du er påpasselig med, hvad du skriver på de programmer og computere, der bliver stillet til rådighed af arbejdsgiver.

”En god huskeregel er kun at skrive noget, du tør stå ved. Du ved aldrig, om mailen ved en fejl bliver videresendt eller printet ud,” siger han.

Hvornår må arbejdsgiver åbne din mail?
Hvornår har din arbejdsgiver ret til at gå i din indbakke ifølge persondataloven?

• Når der foreligger en berettiget interesse fra arbejdsgivers side og hensynet til den ansatte ikke overstiger denne interesse. Er den ansatte fx ikke tilstede, og der er materiale i indbakken, som skal bruges, og som ikke kan afvente den ansattes tilbagekomst, kan arbejdsgivers interesse i at åbne den ansattes mails overstige hensynet til den ansatte.

• Arbejdsgiver vil også have en interesse i at åbne den ansattes mails, hvis ar-bejdsgiver har en konkret mistanke om uregelmæssigheder eller misbrug.

Oplever du, at chefen uberettiget kigger med i dine mails, anbefaler vi, at du straks kontakter din tillidsrepræsentant eller os på 3815 6600 / dm@dm.dk

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje