Stress, ledelse og forandring

Del artikel:

Deltag i DM’s Arbejdsmiljøkonference, hvor vi sætter spot på stress og ledelsesopgaven ved organisatoriske forandringer

Hvert år koster stress de danske arbejdspladser over 16 mia., og nyeste tal viser, at det medfører et samfundsmæssigt velstandstab på næsten 55 mia. på grund af højere sygefravær og lavere arbejdsudbud.

Vi bliver nødt til at reducere stress betragteligt – Og ikke kun arbejde for, at risikoen for stress ikke stiger. Både for den enkeltes skyld, da stress har personlige konsekvenser for dem, det rammer; for organisationens skyld, da stress har en negativ indvirkning på organisationens muligheder for at lykkes med sin kerneopgave; og for samfundets skyld, da stress er en voksende samfundsudgift.

Ledelse er i mange tilfælde ét af de vigtigste parametre, når vi skal forebygge stress. I en omskiftelig virkelighed med organisatoriske tilpasninger, omorganiseringer, strategiimplementeringer, omstruktureringer og afskedigelser er ledelsesrollen særligt central. Med organisatoriske forandringer stiger risikoen for, at medarbejdere oplever øget belastning i arbejdet og dermed har større risiko for stress. Med andre ord komplicerer organisatoriske forandringer den ledelsesopgave, der i forvejen er kompleks.

På årets arbejdsmiljøkonference har vi fokus på denne kompleksitet. Konferencen er for dig, der er leder, tillidsvalgt, HR-konsulent, eller på anden måde involveret i dén ledelsesopgave, som skal løftes for at håndtere og forebygge stress.

Vi har inviteret en række oplægsholdere, der deler deres ekspertviden og erfaringer med, hvordan organisatoriske forandringer, stress og ledelse hænger sammen.

Program for dagen

10.00   Ankomst og registrering
10.30   Velkomst ved moderator, Troels Kølln, og forperson for Arbejdsmiljøpolitisk udvalg, Janne Gleerup
10.40   Christian Ørsted om ledelse og fatale forandringer
11.35   Emilie Damm Klarskov om stressanalysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
12.10   Frokost
12.40   Michael Pedersen om change management og ledelse
13.20   Mette Kjærgaard Svendsen om redskaber til stressforebyggelse i forbindelse med forandringer
13.45   TBA
14.15   Pause
14.45   Johan Høy Jensen om psykosocialt arbejdsmiljø og stress
15.25   Samtale med Jakob Ellemann-Jensen om stress
15.55   Afrunding ved moderator Troels Kølln

Programmet er under udarbejdelse, og ændringer vil derfor forekomme

Talere

På konferencen kan du i løbet af dagen høre følgende talere:

  • Janne Gleerup: Forperson for DM's Arbejdsmiljøpolitisk udvalg, PhD, lektor og arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet
  • Christian Ørsted: Ledelsesrådgiver, foredragsholder og forfatter til "Livsfarlig ledelse" og "Fatale forandringer"
  • Emilie Damm Klarskov: Analysechef, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • Michael Pedersen: PhD, lektor, Copenhagen Business School
  • Mette Kjærgaard Svendsen: Chefkonsulent, arbejds- og organisationspsykologi, Arbejdsmiljø København
  • Johan Høy Jensen: PhD, senior researcher ved TeamArbejdsliv
  • Jakob Ellemann-Jensen: Tidligere vicestatsminister og formand for Venstre

Listen opdateres løbende

Afbud

Afmelding kan ske uden beregning indtil 14 dage før konferencens  start. Sker afmeldingen senere end 14 dage før start, får du ikke refunderet gebyret. Uanset om du har betalt med kort ved tilmelding eller fået tilsendt en faktura efterfølgende. Du kan melde afbud på Mit DM.

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 19. november 2024 10:00 - 16:00
Sted Nationalmuseet Ny Vestergade 10 1471 København K
Tilmeldingsfrist 5. november 2024 - kl. 23:30
Afmeldingsfrist 5. november 2024 - kl. 09:00
Medlemspris 599 kr.
Pris for andre 999 kr.

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje