Valg i DM

Valget slutter mandag kl. 10.00. Du kan stadig nå at afgive din stemme

Krisekommunikation – vær forberedt!

Del artikel:

En krise, der rammer en uforberedt organisation eller virksomhed, kan være enormt skadelig

Derfor handler det om at lægge en plan i fredstid. Vær forberedt, så I ved, hvad I skal gøre, HVIS krisen rammer. Tag med på dette gratis morgenmøde, og få inspiration til, hvordan du kan være med til at styre jer sikkert gennem fremtidige kriser.

Du kan til dette arrangement høre:

Få styr på din krisekommunikation

En krise kan være ødelæggende for din organisation og dens omdømme. Derfor er god krisekommunikation vigtig, når medierne ringer, sociale medier bimler og bamler, kunderne skælder ud, og medarbejderne er flove.

Forberedelse, planlægning og overblik er afgørende, hvis krisen skal kunne kontrolleres og kommunikeres. Men hvad indebærer det? Hvordan tager man hul på arbejdet med strategisk krisekommunikation? Og hvad er en krise egentlig?

Kommunikationsrådgiver Anne-Mette Bro Jöhncke tager os gennem krisens DNA og giver inspiration til, hvordan du kan gå analytisk til værks og tilrettelægge en kommunikation, der kan være med til at ride stormen af.

Når krisen ruller i Brøndby IF

Brøndby IF har gennem tiden prøvet kræfter med forskellige former for kriser – både de store og de små. Hør Christian Schultz, kommunikationschef i Brøndby IF, fortælle, hvordan de håndterer pressen, fans og befolkning på de sociale medier og andre stakeholders. Med så meget mediebevågenhed, Brøndby har, er det nemt at ende i uføre. Men med den rette plan og indsats kan der gøres meget for, at en krise ikke bliver en shitstorm.

Arrangementet gennemføres i samarbejde mellem DM og Kforum.

Afbud

Du bedes melde afbud på MitDM senest to dage før arrangementets afholdelse. Ved manglende afbud faktureres et udeblivelsesgebyr på kr. 200 per dag.

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 8. oktober 2024 09:00 - 11:00
Sted KU.BE Dirch Passers Allé 4 2000 Frederiksberg
Tilmeldingsfrist 8. oktober 2024 - kl. 08:00
Medlemspris Gratis
Pris for andre Gratis

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje