Når privatliv og arbejdsliv støder sammen: Hvad gør du som leder når livskriser rammer?

Del artikel:

For mange ledere kan det være en stor opgave også at være medmenneske, når de på arbejdspladsen møder medarbejdere, som er ramt af store livskriser.

Hvordan kan du som leder håndtere dine medarbejderes alvorlige erfaringer? Og hvordan forventer du, at arbejdspladsen håndterer dine eksistentielle problemer?

Denne masterclass giver eksempler fra praksis og forskning i, hvordan ledere oplever det at skulle rumme medarbejdernes liv som en del af deres lederliv.

Hvorfor?

For mange ledere kan det være en stor opgave også at være medmenneske, når de på arbejdspladsen møder medarbejdere, som er ramt af sygdom, død, skilsmisse eller andre store livskriser. Det kan også være lederen selv, der står over for livskriser.

På den ene side kan man som leder sige, at man ikke vil involveres i folks privatliv, men på den anden side påvirker medarbejdernes privatliv også deres arbejdsliv. Det giver mere fravær og usikkerhed, når folk er i krise. Derfor kan man som leder blive tvunget til at skulle tage stilling til, hvad medarbejderen i en arbejdssammenhæng skal gøre i helt konkrete livskriser.

Hvad?

På denne masterclass lærer du at:

  • Forstå dine medarbejderes forventninger til at du hjælper dem med deres kriser
  • Forstå hvad du vil være med til og ikke med til: Hvor langt du vil gå?
  • Lær dine egne værdier at kende

Hvordan?

Til at hjælpe dig med at finde dit eget værdigrundlag, ser vi på forskellige livsfilosofiers syn på menneskets frihed og behov. Gennem eksempler og øvelser viser masterclassen dig, hvad dit værdigrundlag er, når du skal navigere i andre menneskers liv. Der vil være tid til at stille spørgsmål, men også til at overveje, hvad dette betyder for din egen ledelsespraksis.

Hvem?

I samarbejde med Copenhagen Business School og Master of Public Governance inviterer DM til masterclass om at lede når privatliv og arbejdsliv støder sammen i forbindelse med livskriser.

Denne masterclass er én ud af tre masterclasses der giver deltagerne mulighed for at dykke ned i relevante ledelsesmæssige temaer, få indblik i forskningsbaseret viden og udveksle erfaringer på baggrund af egen praksis. 

Hvem kan du møde?

Camilla Sløk, Lektor og ph.d, Copenhagen Business School, har undervist i over 20 år, først og fremmest på CBS’ lederuddannelse for offentlige ledere.

Hun har skrevet flere anmelderroste bøger, bl.a. «Magt og omsorg i det eksistentielle lederskab» (2020), og «Blod, sved og tårer: Om ansvar og skyld i ledelse» (2014). Se også Når død, lidelse eller kærlighed rammer dine medarbejder

Hvem kan deltage?

Denne masterclass henvender sig til ledere. Deltagelse er forbeholdt medlemmer af DM Leder samt nuværende og tidligere studerende på CBS MPG. 


Afbud

Hvis du bliver forhindret i at deltage, bedes du melde afbud på Mit DM senest den 15. maj kl. 09.00. Efter denne dato refunderes deltagerbetalingen ikke.

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 22. maj 2024 09:00 - 16:00
Sted Akademikerhuset Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg
Tilmeldingsfrist 17. maj 2024 - kl. 08:00
Medlemspris 400 kr.
Pris for andre 400 kr.

Seneste nyheder

Alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje

}