Spring menu over

Om DM DSL

Del artikel:

DM DSL er en underforening af DM med en høj grad af selvstændighed, egen bestyrelse, vedtægter og konfliktfond. Vi er medlem af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) som vi forhandler overenskomster og vilkår i samarbejde med.

DM DSL's formål i henhold til vedtægterne

  • at forhandle og indgå overenskomster samt håndtere evt. arbejdskonfliktsituationer på vegne af den afgrænsede gruppe af tilknyttede DM-medlemmer
  • at varetage interesserne for DM-medlemmer med DM DSL-uddannelser gennem repræsentation på de relevante uddannelser
  • at varetage medlemmernes lokale interesser via DM DSL’s tillidsrepræsentanter
  • at indtræde i de aftaler og forpligtelser, som fagforeningen DSL frem mod 31/12-22 havde fsva. overenskomster, forhandlingsfællesskaber og FH og det, der følger af dette
  • at have mulighed for at repræsentere DM DSL i en a-kasses politiske organer, hvis denne adskiller sig fra den a-kasse, som DM i øvrigt samarbejder med.

Læs mere i DM DSL's vedtægter 

Vi organiserer medlemmer med følgende uddannelser

  • Urban landskabsingeniører (tidl. have- og parkingeniører)
  • Skov- og landskabsingeniører
  • Professionsbachelorer i jordbrugsvirksomhed
  • Professionsbachelorer i natur- og kulturformidling
  • Jordbrugsteknologer

Egen konfliktfond

DM DSL har sin helt egen, separate konfliktfond, der er uafhængig af DM's økonomi. Hvis medlemmerne af DM DSL skulle komme i en konflikt, har de samme niveau af beskyttelse som alle andre medlemmer af DM.

Læs mere i DM DSL's konfliktfond

Medlemstilbud til dig, der arbejder grønt

DSL, JA (Jordbrugsakademikerne) og DM har sammen udviklet det faglige hjemsted DM BIO, som er fuld af spændende tilbud til dig, der arbejder med, for og i naturen, klimaet og miljøet. Du finder DM BIO her

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje