Forstå din lønseddel

Dine vilkår for løn- og ansættelsesforhold er i høj grad aftalt i overenskomster mellem fagforeningen og arbejdsgiveren. Hvis der ikke er overenskomst på arbejdspladsen, er det alene lovgivningens minimumskrav og din forhandling med din arbejdsgiver, som er styrende for især dine løn- og pensionsvilkår.

Her ser du et eksempel på, hvordan en lønseddel kan se ud.

1. CVR-nr.

Et CVR-nr. er din arbejdsgivers CPR nr. Du kan slå alle CVR-numre op på cvr.dk og få oplysninger om virksomheden.

2. Medarbejdernummer

Mange arbejdsgivere laver et personalenummer for at anonymisere følsomme oplysninger fra lønsystemet.

3. Lønperiode

Den periode, som lønsedlen viser løn for.

4. Stillingskategori/løntrin

Stillingskategori, lønklasser og lignende betegnelser bliver brugt til tekniske indplaceringer i lønsystemet i forhold til overenskomst og faggruppe.

Det kan være et fast basisløntrin eller et trinforløb med stigninger. Stigningstidspunktet er bundet til lønanciennitets- eller erfaringsdatoen.

5. Stillingsbetegnelse

Det kan være en standard stillingsbetegnelse og adskille sig fra den titel, du har f.eks. i Outlook.

6. Ansættelsesdato

Det kan både være datoen for din ansættelse i den nuværende stilling og datoen for første ansættelse i virksomheden. I nogle lønsystemer bliver datoen for evt. trinstigninger vist.

Datoen kan have betydning for længden af dit opsigelsesvarsel og beregning af din jubilæumsdato.

7. Gruppelivsordning

En gruppelivsforsikring sikrer din familie økonomisk, hvis du bliver alvorligt syg, invalid eller dør. Mange får en sådan forsikring betalt via deres arbejdsplads enten gennem pensionsordningen eller ved en direkte betaling.

Du og din arbejdsgiver deler udgiften således, at arbejdsgiver betaler forsikringen, og du betaler skatten af forsikringen.

8. ATP

ATP er arbejdsmarkedets tillægspension.

ATP er en obligatorisk pensionsordning, som er under tilsyn af Finanstilsynet. Ordningen blev vedtaget af Folketinget tilbage i 1964.

Satserne er ved én til 38 timers arbejde på en måned 0,- kr. i ATP. Arbejder du mellem 39 og 77 timer, får du 31,55 kr. i ATP, og arbejder du mellem 78 og 116 timer, får du 63,10 kr. i ATP. Arbejder du 117 månedlige arbejdstimer eller mere, er satsen 94,65 kr. i ATP-bidrag.

Arbejdsgiverens bidrag er altid det dobbelte af dit, så dine samlede indbetalinger til ATP er op til 3 x 94,65 kr. pr. md.

9. AM-bidrag

Arbejdsmarkedsbidraget er en bruttoskat på 8% af indtægten, som alle lønmodtagere er pålagt, uafhængigt af dit skattekort i øvrigt.

10. Skattefradrag

Hvis du bruger dit hovedkort hos arbejdsgiveren (dette er dit eget valg), har du et skattefradrag.

11. Trækprocent

Trækprocent og skattefradrag er baseret på din forskudsregistrering, som du kan tjekke og evt. rette til ved at logge på skat.dk med NemID.

12. Ferie

D. 1. september 2020 optjenes ferie efter den nye ferielov. Læs mere om den nye ferielov

13. Ferietillæg

Ferietillægget bliver også kaldet særlig feriegodtgørelse. Loven siger, at du skal have mindst 1 procent i ferietillæg i stillinger, hvor du har ferie med løn. Mange får dog mere. Timelønnede får sædvanligvis ikke ferietillæg, men derimod feriegodtgørelse.

Du får som regel dit ferietillæg med lønnen i april eller maj.

Er du timelønnet får du 12,5% i feriegodtgørelse, som vil blive indbetalt til din feriekonto. Den finder du på borger.dk.

14. Pensionsbidrag

Pensionsbidraget angiver din pensionsprocent for dit ansættelsesforhold. Det er meget forskelligt, hvor stort et pensionsbidrag, man har, det afhænger af din overenskomst eller din aftale med din arbejdsgiver, hvis du ikke er ansat på en overenskomst.