Et netværk for selvstændige og iværksættere i Aalborg.
Kan du huske da du befriede dit potentiale og iværksatte den idé, som du så længe gik og brændte inde med? Følelsen du fik?
Dét kan alle vi i IVÆRKSÆTTERIET, og vi forstår bølgedalene af op- og nedture, som du oplever nærmest dagligt.
Hvad kan du få ud af at være med?
Udvikling, sparring - og omsætning. Vi har slået os sammen, fordi vi som iværksættere ved, at vi får så ufatteligt meget ud af at bruge hinandens kompetencer og netværk. I IVÆRKSÆTTERIET sparrer vi med hinanden, og bruger hver vores faglighed til at levere skarpere produkter til vores kunder og vækste vores virksomheder mod spændende potentialer og nye markeder.
Udvid dit eget netværk
Som en del af IVÆRKSÆTTERIET får du et stærkt netværk, som har din ryg når gå-på-modet svigter, og som fejrer med dig, når du har succeser. Gennem netværket får du adgang til eksperter indenfor kommunikation & branding, arbejdslyst, workshops, forretningsudvikling, produktudvikling og mange mange flere!
Hvordan fungerer det?
Vi mødes den tredje onsdag i hver måned 09:00-11:00
Vi skiftes til at byde ind med en konkret udfordring, som vi arbejder med i fællesskab. Det er der mange måder at gøre på, og det kan f.eks. være med workshop elementer, oplæg, ekskursioner eller Walk & Talks. Så længe vi lærer af hinanden.
Efter vi har arbejdet med din udfordring, er der selvfølgelig mulighed for at networke og gøre aktivt brug af hinandens kompetencer og fagligheder.
Hvem kan være med?
Du skal helst have taget springet ud i iværksætteriets verden, og enten har du et Cvr-nummer, er ved at få eller lign. Vigtigst er at du både har tid og motivation til at bidrage aktivt til netværket og være med til det månedlige møde.
Du kan søge om en plads i IVÆRKSÆTTERIET ved at udfylde formularen nedenfor.
Har du spørgsmål, så kontakt DM Netværk.