Kvalnet er for dig, der arbejder professionelt med kvalitativ metode, og som gerne vil inspireres og vidensdele med ligesindede.
Kvalnet er Danmarks førende netværk for kvalitative metoder.
Netværket henvender sig til fagpersoner, der arbejder professionelt med udvikling og anvendelse af kvalitative metoder.
Fokus er på at udforske, udvikle og dele viden om både nye og eksisterende metoder til at undersøge menneskers adfærd og oplevelse af virkeligheden.
Vi skaber rammer for dialog om metodiske tilgange, sammenligner praksisser og diskuterer fordele og udfordringer ved de anvendte metoder i konkrete undersøgelser.
Kvalnet har eksisteret i mere end 10 år og er en del af DM Netværk.
Hvordan fungerer det?
Der afholdes fire møder årligt, der byder på inspirerende og lærerige oplæg. Formen på møderne veksler, men som regel vil der være et oplæg og eksempler på cases.
Møderne varer typisk to timer og arrangeres af Kvalnets kernegruppe.
Der er tale om fysiske møder, som vil blive afholdt i Storkøbenhavn hos enten DM, en af medlemmernes organisationer/virksomheder eller hos en given oplægsholders organisation/virksomhed.
Nedenstående er eksempler på mødeprogram fra de senest år:
- Oplæg ved Norlys med fokus på, hvordan Norlys har undersøgt forbrugeradfærd i kølvandet på energikrisen.
- Oplæg ved INVI (Institut for Vilde Problemer) med fokus på, hvordan digitale teknologier og AI kan bruges til gentænke inddragelse og indsamlingen af kvalitative data.
- Oplæg ved Nationalmuseet med fokus på forskellige metoder til at blive klogere på, hvordan leg i en museumskontekst kan undersøges, og hvordan indsigter om brugernes legende oplevelser kan oversættes til brugbar viden for museer.
Hvem kan være med?
Vi har medlemmer fra både analyseindustrien, private- og offentlige organisationer og universiteter, bl.a. DR, Rådet for Sikker Trafik, Bro, Kantar Gallup, Epinion, Wilke, Københavns Kommune, Danmarks Evalueringsinstitut, Norlys, SDU og Aalborg Universitet.
Netværket er ikke for studerende, praktikanter og studentermedhjælpere.
Vil du være med?
Status marts 2026: Kvalnet optager ikke nye medlemmer lige nu.
Har du spørgsmål, så kontakt DM Netværk.