Et fællesskab med plads til både støtte, sparring og forandring
Er du akademiker med et fysisk handicap? Så er du ikke alene.
Vi har skabt et netværk for dig, der savner et sted at dele erfaringer, få støtte – og måske også være med til at skabe forandring.
Her møder du andre i samme situation, som forstår, hvad det vil sige at balancere et fysisk handicap med livet som højtuddannet.
Sammen deler vi viden, bakker hinanden op og inspirerer til nye måder at navigere i studieliv, arbejdsliv og det omkringliggende samfund på.
Men netværket er mere end bare et trygt rum. Det er også et sted, hvor vi – hvis vi har lyst – kan stå sammen som en stemme og arbejde aktivt for at forbedre vilkårene for os selv og andre. Vi bestemmer selv, hvad vi vil bruge fællesskabet til.
Hvem kan være med?
Netværket er for dig, der har en langvarig fysisk funktionsnedsættelse, som – sammen med samfundets barrierer – kan gøre det sværere at deltage på lige fod med andre. Du skal enten have en universitetsuddannelse eller være i gang med en.
Hvordan fungerer det i praksis?
Vi mødes primært online cirka hver anden måned – nemt og fleksibelt, så alle kan være med. Derudover har vi en lukket Facebookgruppe, hvor vi kan holde kontakten, dele erfaringer og inspirerer hinanden mellem møderne.
Vil du være med?
Uanset om du søger støtte, fællesskab eller en platform for aktivisme, er du hjertelig velkommen. Sammen skaber vi et netværk, der giver mening – både for den enkelte og for fællesskabet.
Hvis dette lyder som noget for dig, så udfyld formularen herunder. Så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.
Har du spørgsmål, så kontakt DM Netværk.