Gå til sidens indhold

Medlemsnetværk

DM repræsenterer over 50.000 højtuddannede. Gennem medlemsnetværk får medlemmerne adgang til hinandens viden og idéer og mulighed for at sparre med hinanden. Find dit netværk i oversigten og læs, hvorfor DM mener, at foreningen skal være mere organiserende.

På kongressen 25. og 26. maj 2019 vedtog DM en større ændring af DM's struktur og strategi. Blandt andet skal DM mere ud blandt medlemmerne og have en mere organiserende arbejdsform.

Til magisterbladet.dk siger DM's formand, Camilla Gregersen: “Det handler om at bringe medlemmernes viden og engagement mere i spil gennem netværk. Vi har så mange dygtige, vidende medlemmer, og deres indsigt kan, hånden på hjertet, nok komme andre medlemmer mere til gavn, end det sker nu. Vi får den stærkeste organisation, når vi får medlemmernes viden i spil – om alt fra arbejdsmiljø til klimatiltag".

Læs hele artiklen med DM's formand, Camilla Gregersen på magisterbladet.dk

Forskellige netværk over hele landet

DM har netværk flere steder i landet indenfor for flere fagområder. Tag fat i kontaktpersonen for netværket, hvis du vil vide mere eller være med i netværket.

Medlemsnetværket for Bæredygtig Omstilling af Samfundet (MBOS)

Netværket afsøger medlemmernes behov for opbakning, information og organisering omkring klimaudfordringerne og bæredygtighedsproblematikkerne.

Kontaktperson Frederikke Oldin

Netværk for antropologer i Odense

Lokalt netværk, som skal give antropologer og beslægtede fagligheder mulighed for at mødes virtuelt og fysisk på tværs af arbejdsområder.

Kontaktperson Cathrine Hørdum

DM's ledernetværk

Netværket giver dig mulighed for at udvikle din ledelsespraksis og samtidig udvikle og pleje dine relationer.

Kontaktperson Annette Schmidt Højby

DM's digitaliseringsnetværk

Arbejder du med digitalisering, fx webløsninger, kodning, digital projektledelse, digital kommunikation, så kan du være med i DM's digitaliseringsnetværk.

Næste møde: 21. august i København (se kalender)

Kontaktperson: Jonas Thing

DM's netværk for kulturbranchen

Arbejder du med kultur? Så vær med i DM's kulturnetværk. DM vil i 2019 sætte endnu mere fokus på kulturbranchen og på kulturens vigtige rolle i samfundet.

Næste møde: 27. august i København (se kalender)

Kontaktperson: Jonas Thing

Danish Academic Foreigners Network (DAFNE) 

DAFNE is DM networking group for foreigners living and working in Denmark. In the group we share our knowledge an experiences about the Danish labor market for international academics.

Næste møde: 18. juni i København

Kontaktperson: Giulia Farina

 

Synes du, der mangler et netværk på listen, kan du skrive til netvaerk@dm.dk

Start dit eget netværk

Se, hvordan du starter dit eget netværk.

Læs mere