DM arbejder for attraktive vilkår for seniorer.
For at imødekomme både ældre højtuddannede og samfundets behov for arbejdskraft vurderer DM, at det er afgørende, at politikere og virksomheder sætter fokus på trivsel og motivation for seniorer. Derfor arbejder DM mod diskrimination af seniorer på arbejdsmarkedet og for at give seniorer indflydelse på deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Konkret arbejder DM på at udbygge og udvikle fratrædelsesordninger og deltidsordninger til medarbejdere over 55 år og for at forbedre og synliggøre muligheden for at vælge en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Seniortænketanken
DM’s formand Camilla Gregersen deltog i Seniortænketanken, som blev nedsat i 2018 under Beskæftigelsesministeriet. I 2019 fremlagde tænketanken 20 anbefalinger, der handler om bedre muligheder og vilkår for et langt seniorarbejdsliv.
Læs Akademikerbladets artikel om de 20 anbefalinger
Ministerbrev om seniorer
Efter aftale med DM, HK Stat og Djøf udsendte Statens øverste arbejdsgiver i slutningen af 2020, skatteminister Morten Bødskov, et brev til de øvrige ministre med opfordring til at sætte fokus på rekruttering og fastholdelse af senior medarbejdere. Det var et vigtigt led i den kulturændring, der skal ske i staten som arbejdsgiver for seniorerne
OK21
På baggrund af krav fra medlemmerne fremsatte DM en række krav for på seniorområdet til det offentlige overenskomstforhandlinger. Det lykkes bl.a. med at opnå en årlig seniorbonus på Statens område på 0,8 pct. af årslønnen som kan konverteres til 2 seniordage eller et ekstraordinært pensionsbidrag.
Det lykkes desuden at opnår en række forbedringer af de rammeaftaler, der giver muligheder for senioraftaler på det offentlige område. DM havde større ambitioner, men der er tale om forbedringer, som der kan bygges videre på ved kommende overenskomstforhandlinger.
Fagblad med seniorfokus
DM Akademikerbladet har over en række artikler sat spotlight på spørgsmål til alder i forbindelse med jobopslag og ansættelser. Det har ført til at en række arbejdsgivere har droppet disse spørgsmål.
Læs artiklen: Universitet erkender fejl: Vi må ikke udspørge jobsøgende om deres alder