Sanne Haase forlod universitetsverdenen til fordel for UC-sektoren. Nedenfor fortæller hun bl.a. om det at forske på UC samt om de muligheder, som phd.ere har.
Fakta om Sanne Haase
Sanne Haase er en af de forskere, som har foretaget skiftet ud af universitetsverdenen. For ca. et år siden forlod hun sin stilling som postdoc ved Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet og arbejder nu på VIA University College som forskningschef for en afdeling med titlen ’Uddannelseskvalitet, professionspolicy og praksis’. Her er hun i gang med at opbygge et nyt forskningsmiljø og rekrutterer derfor forskningstalent i universitetsverdenen. Nedenfor fortæller Sanne om, hvordan man forsker på UC, hvilke typer fagligheder de søger, og hvordan man får kontakt.
Hvordan er forskning på UC, og hvilke muligheder er der for ph.d.er?
Forskning på UC minder på mange måder om den forskning man laver på universiteterne, vi har dog ikke fri forskning på samme måde, men er forpligtede til at bedrive anvendelsesorienteret praksisnær . Hvad det vil sige, er der faktisk ikke nogen entydig definition af, og det er blandt andet det, mit center arbejder med. Men det er afgørende for vores forskningsmæssige ambition, at vi gerne vil have forskningen til at påvirke praksis, så den nye viden, vi opnår, kan gøre gavn.
Men det synes jeg faktisk er relativt vide beføjelser. Så på den måde er der ikke så stor forskel.
Det at forlade universitetsverdenen betyder altså ikke nødvendigvis, at man forlader forskningsverdenen. UC-sektoren er bare underbelyst som sektor, selvom det er min oplevelse, at UC’erne ofte kan tilbyde en betydeligt mere attraktiv arbejdsplads og karrierevej for folk med en ph.d.
I vores del af uddannelsessystemet har vi en bredere vifte af arbejdsopgaver. På en UC skal man typisk undervise og forske, ligesom man skal på universiteterne. Hos os er der dog i højere grad mulighed for at mixe med analyse- og evalueringsaktiviteter, deltagelse i konsulentarbejde og den slags ting.
For at trives her skal man også synes, at det er sjovt at skrive ansøgninger og arbejde med at finde nye kilder til finansiering. Det minder nok om de kompetencer, man også ville skulle besidde på universiteterne. Til gengæld tror jeg, at UC’erne er kendetegnet ved, at de har en mindre erfaring med forskning og en mere agil måde at organisere forskningsarbejdet på, hvorfor der tit vil være mulighed for at være med til at påvirke forskningsdagsordenen.
Hvorfor er det ph.d.er du søger, og ikke kandidater?
I VIA efterspørger vi ofte dygtige undervisere på kandidatniveau, men nu, hvor jeg er ved at etablere et forskningscenter, er det særligt forskningskompetencer jeg er på udkig efter.
Vi laver en lang række evalueringer og analyser, og der er det rigtig vigtigt, at vi får forskningsfagligheden med. Det er også en måde at sikre et større og bedre vidensgrundlag til gavn for de uddannelser vi har, og den forskning vi leverer. Derfor er det vigtigt med nogen, der arbejder struktureret, analytisk og forskningsbaseret med vidensproduktion, indsamling og opbevaring af data og med at bringe viden i spil i og udenfor vores organisation.
Skal man have en professionsbaggrund eller forske i noget professionsrettet for at komme i betragtning?
Man behøver ikke at have for eksempel lærer- eller pædagogprofessionserfaring for at kunne bruge sin ph.d hos os. UC’erne uddanner jo til mange fag, og fordi mit forskningscenter teknisk set skal kunne servicere samtlige uddannelser i VIA, har jeg en interesse i mange forskellige typer af fagligheder. Jeg har fx lige været involveret i en ansøgning, hvor en del af teamet er specialister i vandforsyningsteknologi og mere hardcore naturvidenskabelighed, mens andre arbejder med læring. Målet var at komme med bud på, hvordan man faciliterer naturfaglig viden og interesse hos unge mennesker.
Jeg er altså i den grad åben for metodestærke forskere, som kan deltage i opbygningen af min forskningsenhed. Hvis der var en ph.d, der skrev til mig og havde egne initiativer og gode idéer og gerne vil arbejde sammen, så ville jeg synes, at det var rigtig spændende. Man behøver ikke nødvendigvis have en konkret, færdigklappet og salgbar projektidé, der kan markedsføres og køres afsted lige om lidt. Har du idéer til praksisrettede vinkler på din forskning, og har du en interesse for den type forskning, som bedrives på en professionshøjskole, så kan det også sagtens være nok til at vække min opmærksomhed.
