Maria Quvang valgte at søge job uden for universitetet, da hun var færdig med sin ph.d. Hør bl.a. hvordan den har rustet hende til at arbejde med videns-indsamling og planlægning af komplekse systemer.
Fakta om Maria Quvang
Maria har siden 2014 arbejdet som teamkoordinator hos Trafik & Veje ved Aalborg Kommune. Hun har en kandidatgrad i byplanlægning og en ph.d. i mobilitetsstudier, som hun færdiggjorde i 2016, mens hun arbejdede for Aalborg Kommune. Maria blev i 2010 ansat i et barselsvikariat på et EU-projekt hos Trafik og Veje ved Aalborg Kommune. I marts 2011 startede hun som ph.d.-studerende hos Aalborg Universitet. I sin ph.d.-afhandling undersøgte Maria affolkning af yderområder og centralisering af offentlig institutioner gennem en kortlægning af mobilitetsvaner og beskrivelser af udfordringer for mobiliteten i yderområder i Nordjylland.
Hvilke faglige kvalifikationer fra ph.d.en trækker du på nu?
Der er helt vildt mange evner fra ph.d.en, jeg kan tage med ind i mine jobfunktioner nu. Det er dels selve mit fagområde. Jeg har skrevet om mobilitet i yderområderne og arbejder med mobilitet i dag. Så på den måde er det ret spot on.
Men en ting er det emne, man har studeret, men det vigtige er jo også i høj grad de metoder og de greb, man har gjort for at studere det. Det er jo der, at hele kilden til kompetencerne ligger i virkeligheden, synes jeg.
Hvad arbejder du med i dag?
Jeg er endt med at arbejde med ITS, altså intelligente trafiksystemer i udviklingen af vores førerløse busser. Her er de analytiske evner ph.d.en har givet mig afgørende for, at jeg hurtigt har kunnet sætte mig ind i et nyt område og navigere i en overflod af viden, som for tiden bliver spyttet ud om førerløse biler. Nu er jeg altså i stand til at forfølge en ledetråd i den eksisterende viden og spørge mig selv: ”Er det noget vi kan bruge til noget?”
Hvad har ph.d.en ellers betydet for dit arbejdsliv?
Det her med at være i en kompleks verden, hvor der hele tiden kommer nye vidensinput – det synes jeg, at ph.d.en har rustet mig til.
Det handler om evnerne, ikke graden
Som ph.d.-studerende er det centralt, at du når helt ned i dybden med dit felt og dit emne. Men det er nærmest ligeså vigtigt, at du gør det på egen hånd og lærer at bygge et fagligt netværk op, tage alene ud til konferencer og gøre en god faglig figur. Jeg oplever klart, at den evne til at snakke fagligt, som opdyrkes på universitetet gør det helt klar nemmere at begå sig i mødet med andre fagligheder.
Var du fra starten afklaret med, at du ville søge uden for universitetssystemet?
Nej, det var jeg ikke. Jeg havde svært ved at fornemme på mig selv, at det var det, jeg ville. Men jeg har nok altid haft en mavefornemmelse af, at jeg skulle en anden vej end universitetet. Jeg oplevede derfor, at der i universitetsmiljøet blev lagt meget op til, at man skulle fortsætte i et akademisk spor, så jeg oplevede, at det ikke var helt lige til at stoppe op og gå i en anden retning. Verden udenfor kan godt lidt fremstå som en back up-plan, og det synes jeg faktisk er ret ærgerligt, for man får faktisk en masse evner med som ph.d.-studerende, som kan bringes i spil udenfor universitetet og tages i mange forskellige spændende retninger.
Hvordan fandt du arbejde efter ph.d.en?
Jeg endte med at gå på barsel, inden jeg afleverede, og i slutningen af min barselsperiode søgte jeg så det her job, som lå i forlængelse af den erfaring fra kommunen, som jeg havde fået, inden jeg blev indskrevet som ph.d.-studerende.
På det tidspunkt havde jeg nok svært ved at sælge, hvad det var jeg kunne ekstra som ph.d. Det synes jeg er svært at reflektere over, mens man er i det. Det er meget nemmere, når man kommer ud og kan se, hvad det egentlig er for nogle evner, man har udviklet, og det handler jo om evnerne og ikke selve ph.d.en.
Og jeg synes, at når jeg snakker med nogle af dem, som stadig er ph.d.-studerende, så kan jeg også høre, at de har en bekymring om, hvad det er, jeg kan bruge det her til ude i virkeligheden. Jeg tror, at der er mange, der tænker, at hvis ikke fagområdet lige passer 100 procent på, er det så brugbart? Og her er mit svar: ”Ja, det er”.
