Kristina Hansen Hadberg har en uddannelse inden for Design Thinking, Designkultur og Forretningsudvikling. Da hun i 2019 færdiggjorde sit ph.d.-projekt om krydsfeltet mellem kulturelle og kommercielle mekanismer i boligmagasiner, søgte hun job uden for universitetsverdenen. I dag arbejder hun som digital forretningsudvikler hos Energinet og er taknemmelig for, at hun tog springet.
Kan du beskrive forløbet fra din ph.d. til dit nuværende job?
Jeg søgte ph.d.en, fordi jeg gerne ville være forsker, men ca. et år inden aflevering af ph.d.en begyndte jeg at tvivle på, om det virkelig var det, jeg skulle. Jeg begyndte at undersøge mulige alternativer, men det viste sig, at der ikke var særligt mange steder, hvor man kunne finde den viden og information.
Jeg opsøgte aktivt viden og arrangementer om overgangen fra ph.d. til det private erhvervsliv. Samtidig nærmede afslutningen på min ph.d. sig, så tre måneder inden jeg blev færdig, begyndte jeg at søge job – fire ansøgninger blev det til. Et af dem var det, jeg har nu hos Energinet. Det er en stilling som digital forretningsudvikler, hvor jeg arbejder med at drive innovationsprocesser, både internt i Energinet men også i vores innovations-lab, hvor jeg driver innovationsprocesser med eksterne samarbejdspartnere.
Hvorfor søgte du jobbet, og hvorfor tror du, at du fik det?
Det var min faglige baggrund, som gjorde, at jeg søgte jobbet. Jeg reagerede på, at de i deres opslag skrev, at man fx kunne have en baggrund som designleder - og det har jeg. Derudover søgte de en, der kunne håndtere kompleksitet og drive innovation. Det, at jeg kunne pege på, at jeg som forsker har lært at agere sikkert i noget, der er utroligt komplekst og håndtere uvisheden i et forskningsprojekt, har været en væsentlig årsag til, at det var mig, der fik jobbet.
Det var også lidt en øjenåbner for mig, hvor meget min personlighed faktisk betyder. Når man skal have job på universitetet, handler det udelukkende om, hvad man har publiceret. Her ansætter de derimod først og fremmest en kollega, altså et menneske, som de skal kunne arbejde sammen med, og som kan passe ind i arbejdsopgaverne. Energinet er først og fremmest bemandet af ingeniører og økonomer til at løse de el-tekniske og forretnings- og ledelsesmæssige opgaver, men i og med at den grønne omstilling er blevet central på dagsordenen, kigger de mere og mere efter andre fagprofiler inden for innovation.
Hvilke fagligheder og kompetencer kan du bidrage med, og hvordan kan du bruge din ph.d.?
Mine faglige kompetencer inden for Design Thinking, designkultur og forretningsudvikling bruger jeg som direkte redskaber i arbejdet med innovation. Samtidig har min ph.d.-baggrund givet mig evnen til at håndtere kompleksitet og til at kunne navigere i den uvished, som følger med, når man driver innovation - det er det samme, som når man driver et ph.d.-projekt og et forskningsprojekt:
Du ved ikke på forhånd, hvad resultatet er, så du kan ikke bare lægge en handlingsplan. Derimod står du med et problemfelt og ser et potentiale, som du undersøger ved at tilrettelægge en proces, der hele tiden sikrer fremdrift og korrigerer på baggrund af den nye viden, du får. Det er det samme, jeg gør, når jeg driver innovation.
Mine generelle humanistiske kompetencer bruger jeg til at samle forskellige fagligheder og få dem til at performe sammen. For de mere klassiske tekniske fagligheder kan det være meget utrygt at være i den uvisse proces, og der bruger jeg min forskningsbaggrund til at skabe nogle rammer for specialisterne, så de kan agere og præstere i den uvished, der følger med innovation. Jeg har blik for deres forskellige faglige og personlige bidrag, og hvordan vi laver de bedste processer, og så er jeg god til at holde helikopterblikket på, hvem vi skal skabe værdi for, og hvordan vi skaber den værdi.
Derudover har jeg fået en enorm faglig selvtillid af ph.d.-projektet og en tro på, at jeg kan realisere komplekse ting på egen hånd, og det giver virkelig pote herude.
Har du gode råd til andre ph.d.er, som søger job uden for universiteterne?
Først og fremmest vil jeg sige, at jeg er vanvittigt glad for, at jeg lavede det skift! Jeg kunne helt vildt gode lide at være ph.d.-studerende, men det her er bare stort på en helt anden måde end at producere viden, som jeg reelt ikke tror kommer mange mennesker til gode. Her arbejder jeg for at drive innovation, som understøtter den grønne omstilling af vores energisektor, og det giver en stor tilfredsstillelse.
Jeg vil derfor råde andre til at undersøge mulighederne uden for universitetsverdenen, være modig og turde tage springet. Det er svært at gå fra en forskningsverden, man kender og ved, hvordan man skal navigere i, til noget der på en helt anden måde er drevet af økonomi og teknik, som vi ikke kender. Der er meget usikkerhed i at tage det spring, men jeg er så utroligt glad for, at jeg turde prøve.
Derudover vil jeg anbefale at være skarp på, hvad du er værd, og hvad du kan som ph.d. og italesætte de kompetencer. Det er vigtigt at kunne pege på, hvilke af dine faglige- personlige- og ikke mindst ph.d.-kompetencer som passer ind i lige dét job, du søger. Det er ikke alle ph.d.-kompetencer, som er lige brugbare i alle jobs. Men jeg tror, at der ligger en virkelig stor øjenåbner for folk med forskningsbaggrund i at opdage, at det er ekstremt værdifuldt at kunne håndtere og navigere i den videnskompleksitet.
