Læs om hans vej fra universitetsforskningen og over i det private erhvervsliv og få hans råd til, hvordan du bedst bruger dine kompetencer udenfor universitetet.
Fakta om Kristian M. Moltke Martiny
I 2015 blev Kristian M. Moltke Martiny færdig med sin ph.d. i filosofi og neurovidenskab, og i dag har han sammen med to andre sin egen virksomhed, EnactLab. Her kombinerer han filosofi, psykologi, antropologi og neurovidenskab i arbejdet med at omsætte viden om målgrupper, brugere og borgere til meningsfuld handling.
Hvorfor blev du ph.d.-studerende, og hvad lavede du?
Som rigtig mange forskere havde jeg passioneret nysgerrighed og var meget interesseret i at forstå verden i al dens kompleksitet for at kunne bidrage med noget. Jeg startede med at læse filosofi, men bevægede mig efterhånden over i antropologien. Det tændte en interesse for menneskers adfærd, og hvorfor de tænker og handler, som de gør. Allerede på min kandidat arbejdede jeg med hjerneforskning og psykologi, og jeg ville gerne lære mere, så jeg fortsatte over i en ph.d.
På et tidspunkt blev jeg tilbudt at skrive en samfinansieret ph.d. mellem KU og sundhedsinstitutionen Elsass Instituttet, som arbejder med medfødt hjerneskade (cerebral parese). De ville gerne have hjælp til at undersøge patienternes oplevelse for at kunne forbedre rehabilitering, terapi og behandling.
Jeg brugte en fænomenologisk ramme, og arbejdede meget med kvalitative interviews for at forstå patienterne og deres problemer.
Hvorfor forlod du forskningsverdenen?
Efter min kandidat arbejdede jeg i en periode i en konsulentvirksomhed, men der manglede den dybde, som jeg elsker ved forskning. Jeg oplevede dog på universitetet en skarp konkurrencementalitet og et pres for at publicere. Desuden ville jeg gerne fokusere mere på at bringe ny viden i spil på meningsfulde måder uden for murene.
Fordi jeg arbejder på tværs af discipliner, havde jeg mulighed for at publicere i en vifte af forskellige fagjournaler, og fordi jeg begyndte at få så meget praktisk erfaring, gik det efterhånden op for mig, at der var mange forskellige arbejdsmuligheder – både i universitetsverdenen på flere forskellige fakulteter samt i både det offentlige og det private.
Da jeg var færdig med min ph.d. og præsenterede mine resultater for sundhedsinstitutionens bestyrelse, rådede jeg dem på baggrund af mine resultater til at starte en afdeling, der fokuserer på de psykosociale oplevelser hos patienterne. De sagde, at jeg godt måtte starte den afdeling. Og så blev jeg ansat som leder.
Hvordan var overgangen fra universitetsverdenen til det private arbejdsliv?
Det var hårdt at starte uden for universitetet. Jeg havde en ph.d. og syntes, at jeg selvfølgelig var sindssygt fagligt dygtig, men det var bare ikke kun de faglige kompetencer, der blev efterspurgt i min nye stilling. Som jeg ser det, er mange ph.d.-forløb sat op til at øge specialiseringsgraden, så man kan fortsætte inden for universitetsverdenen. Derfor var jeg ikke så forberedt på de opgaver, jeg skulle løse i min nye stilling som leder; at håndtere medarbejdere, kollegaer der melder sig med stress, budgettering og ledermøder.
Var der nogle særlige områder, hvor du havde meget at lære?
Kommunikationskompetencer er noget af det vigtigste at kunne, så man kan formidle sin viden til mange forskellige faggrupper med forskellige perspektiver og vidensniveauer. Det lærte jeg gennem den praktiske del af min ph.d. på sundhedsinstitutionen. Men det er også væsentligt med kommunikative evner for at forklare, hvad du egentlig kan, og hvilke ydelser du kan tilbyde.
Budgettering var virkelig svært i starten. Jeg havde aldrig siddet med et excel-ark med budgetter før. På universitetet lå det meste af det økonomiske hos det administrative team, og pludselig havde jeg ansvaret for en afdeling med et større budget. Det tog lang tid lige at lære.
Projektkompetencer. Vi ph.d.-studerende er vant til meget lange projekter på over tre år – det er vigtigt også at kunne håndtere de mindre og mere dagligdagsprojekter, som foregår over kortere tid.
Simpel proces-facilitering er også en kompetence, der er vigtig. Hvornår gør du hvad, hvornår inkluderer du hvem og præsenterer dit og evaluerer dat.
Samarbejdskompetencer er også altafgørende, og det kan være virkelig svært, når man på universitetet har været vant til, at alle er dine konkurrenter. Som forskere er vi rigtig gode til at kritisere hinanden, så når man skal indgå i et team, er det vigtigt at udvise empati og forståelse og lytte til hinanden.
Implementering. Som forskere har vi ikke været vant til at skulle implementere noget nogen steder. Men sådan er det ikke ude i erhvervslivet. Der skal den viden, vi har produceret oversættes og omsættes til praksis.
Jeg havde ikke så meget af dette med fra universitetet, så der var så meget, jeg skulle lære, og det føltes næsten som at starte forfra. Jeg begyndte bare at læse nogle bøger om ledelse, uden stor succes, og ansatte til sidst en ledelseskonsulent. Man må bare erkende, at der er noget erfaring, som man ikke kan læse sig til, men som man kun får ved at prøve. Og der er det vigtigt at have noget gåpåmod og et åbent mindset, for man kommer til at lave rigtig mange fejl.
Har du et råd eller en anbefaling til nystartede ph.d.er eller ph.d.er i samme situation?
Hvis du overvejer at søge uden for universitetet, synes jeg for det første, at du skal deltage i et mentorforløb. For det andet vil jeg anbefale, at du forsøger at få noget erhvervserfaring – om det så er gennem din ph.d. eller efterfølgende, så er det guld værd.
For det tredje skal du huske de brede kompetencer. Nu har jeg både været mentor for ph.d.-studerende og ”virksomhedsvejleder” for de yngre medarbejdere, jeg har ansat i min virksomhed.
Jeg prøver altid at sige: selvfølgelig skal du altid have en faglig dybde. Men hvis du kun bliver i dybden, lukker du af både kompetencemæssigt og jobmæssigt, og du får kun et meget snævert område, hvor du kan bidrage.
Hvis du ved, at du gerne vil arbejde uden for universitetet, er det en god idé at begynde at vinkle noget af dit ph.d.-arbejde i den retning. De sidste artikler vinklede jeg hen på meningsfuld praksis; hvad betyder den her viden for sundhedsprofessionelle, og jeg fokuserede på forskningskommunikation. Dette gjorde mig attraktiv for mange forskellige arbejdsgivere.
Sidst men ikke mindst skal du huske, at din specialiserede viden er et kæmpe plus, hvis du kan gøre den meningsfuld og sætte den i spil. Ph.d.en er ikke forgæves. Den giver en unik jobprofil, som kan give dig en rigtig stærk profil, hvis du formår at ”sælge” og frame den ordentligt. En ph.d. er ikke for alle, men hvis du er i gang, eller har færdiggjort den, så handler det bare om at sætte de gode kompetencer i spil.
