Hvad der startede som en nebengesjæft til postdocen blev siden til en karriere for Justin Markussen-Brown, der startede virksomheden sprogklar.dk, som bl.a. hjælper med at uddanne pædagogisk personale i kommuner. Virksomheden voksede hurtigt, og han har i dag flere ph.d.-ansatte.
Fakta om Justin Markussen-Brown
Justin Markussen-Brown er oprindeligt uddannet lingvist i Canada. Han skrev sin ph.d. ved Center for Børnesprog på Syddansk Universitet i Odense. Hans forskningsfelt var sprogpædagogik og i ph.d.-afhandlingen undersøgte han, hvordan man bedre kan understøtte børns sprogtilegnelse og tidlig literacy [læsefærdigheder red.] gennem det pædagogiske personales efteruddannelse. Efter en kort periode som postdoc søgte han i begyndelsen af 2016 ud af universitetsverdenen og blev ansat hos legepladsfabrikanten KOMPAN som legeforsker. Allerede som ph.d.-studerende fik han idéen til virksomheden ”Sprogklar”, som arbejder med udvikling af sprogpædagogisk praksis. Herunder fortæller han om vejen ud af universitetet og om, hvordan det videnskabelige udgangspunkt var afgørende for hans nuværende arbejde.
Hvordan kan det være, at du startede din egen virksomhed?
Jeg oplevede tidligt et stort behov for understøttelse af de pædagogiske opgaver ude i kommunerne. Der var en stor interesse for vores forskning, så jeg kunne tjene lidt ekstra ved at holde oplæg for kommuner ved siden af min postdoc. Jeg begyndte derfor allerede tidligt at barsle med idéen om at starte en eller anden form for forretning ved siden af mit akademiske arbejde. Så jeg havde faktisk allerede købt domænet sprogklar.dk og lavet en helt simpel hjemmeside, inden min ph.d. var færdig. Den lancerede jeg så samtidig med, at min afhandling blev bedømt. Min tanke var, at var der nogen, som ville google mig eller afhandlingen, så skulle de have let ved at komme i kontakt med mig.
Efter at jeg var færdig med min ph.d. og begyndte på min postdoc i efteråret i 2015, skete der så flere ting, som var med til at overbevise mig om, at der ville være efterspørgsel efter min type forskning. Jeg kom med i ph.d. cup og endte i top 5. Desuden blev jeg af et forlag bedt om at skrive en bog om sprogtilegnelse, så det gjorde jeg. Den udkom og blev ret hurtigt udsolgt. Det gjorde nok, at mit navn fik ekstra opmærksomhed, for nu var der 1000 bøger i omløb ude i kommunerne.
Der kom altså flere og flere henvendelser – ikke kun om at komme ud og holde oplæg, men også om at lave deciderede projekter – uddanne pædagoger i hvordan børnenes sprogtilegnelse foregår. Faktisk kom der så mange opgaver ind, at jeg kunne ansætte flere fra mit forskningsnetværk, som gerne ville være med til at lave de her ting. Så jeg trak blandt andet min kontormakker fra ph.d.-tiden ind og min tidligere studentermedhjælper, som var nyuddannet audiologopæd.
Hvorfor valgte du at forlade universitetsverdenen?
Jeg har nok ofte syntes, at jeg tilbragte for megen tid på universitet i stedet for ude i praksis. Og min interesse har altid været min forsknings konkrete impact. Jeg vil gerne se, at børnene bliver dygtigere, og at vi for eksempel har faldende antal af børn i vores indsatsgrupper. Det er den del af min forskning, som har drevet min arbejdsglæde. Jeg har nok ikke været helt så motiveret af, hvor mange publikationer, jeg fik udgivet. Og på et tidspunkt efter ph.d.en kom det så til mig: ”Du kan jo leve af det her. Hvis du er utilfreds med, at dit arbejde på universitetet ikke gør en konkret forskel, så kan du jo bare gå ud og skabe den forskel selv i en anden sammenhæng.
Hvorfor hyrer I særligt ph.d.er i Sprogklar?
Empiriske forskningsfærdigheder er altafgørende for vores arbejde med for eksempel at måle kommunale indsatser. Her er ph.d.erne bare stærkere end kandidaterne. Hvis du gennem tre år har været ude og lave feltarbejde, indsamlet data og lavet statistik, så er du bare skarp i de der metoder og kan hurtigt gennemskue, om en projektplan vil fungere eller ej. Desuden har du typisk et stærkere greb om videnskabsteorien. Det lyder måske langhåret, men det er det, der gør, at du kan vurdere om den viden, I laver i et projekt, har den fornødne kvalitet. Samtidig er det en fordel, hvis man så også er lidt pædagogisk og kan lære fra sig og måske undervise de andre i metoderne eller forklare praktiske undersøgelsesdesigns.
Så det er ikke kun en klog medarbejder, man får ved at hyre en ph.d. – det er også en, som er rutineret i nogle helt basale håndværk inden for data-arbejde. Og det er der lydhørhed overfor i kommunerne. Jeg går sjældent ud fra et indledende møde med vores samarbejdspartnere, uden at der er ting i deres projekter, som jeg har overbevist dem om skal være anderledes i forhold til et stærkere design.
Hvad har du selv skullet lære i skiftet væk fra universitetsverdenen?
Jeg har nok skullet lære flere ting. For det første nogle helt konkrete ting, som handler om ledelse og virksomhedsøkonomi. Det er blevet en stor del af mit job at lede og administrere – og det er en hel kunst i sig selv. Jeg tænkte nok fra starten, at: ”Det finder vi ud af undervejs,” så det kom måske lidt bag på mig, hvor meget tid det optager. Når jeg kommer ud i kommunerne og møder de her chefer med ledesesuddannelse, kan jeg bare se, at de har en helt anden tilgang til deres medarbejdere – så jeg arbejder i øjeblikket med at få en klarere struktur for, hvordan jeg leder.
Desuden er der jo en række konkrete ting, man skal lære, som handler om forretning: Hvad er en forretningsmodel? Hvordan starter man en forretning op? Det har været noget af det sjoveste ved at lave Sprogklar, at skulle lære de her ting, som jo ikke er noget, man har med fra universitetet.
En anden ting jeg har skullet vende mig til, er den kulturelle forskel, der er mellem universitetet og erhvervslivet, som jeg har oplevet det. På et universitet er du konstant omgivet af folk, som arbejder sindssygt hårdt med at kritisere hinandens arbejde. Så som ung forsker har man hele tiden en fornemmelse af, at man er bagefter, at man skal gøre noget mere og forholde sig til andre menneskers vurdering af det, man siger.
Og så kommer man ud i erhvervslivet, hvor der slet ikke er samme fokus på intellektuel kritik. For mig betød det, at jeg lige skulle vænne mig til en anden måde at arbejde med viden på, og derfor var jeg måske lidt tilbageholdende i starten. Det tog mig lidt tid at indse, at jeg faktisk havde en masse at bidrage med til udviklingen af praksis – og at det netop var mit videnskabelige udgangspunkt, som var min klare fordel.
