Hvad laver en kommune egentlig?

Hvad laver en kommune egentlig?

Kommuner er sat i verden for at varetage en række behov og opgaver, som de mennesker, der bor i kommunen har – det kalder man også velfærdsforvaltning.

Nogle af opgaverne er sundhed, beskæftigelse, det sociale område/udsatteområdet, børnepasning, folkeskolen, ældrepleje, kollektiv trafik, veje, natur og miljø, planlægning og kultur. Inden for alle disse områder er der ansat akademikere.

Kommunerne er til for at løse og drifte en lang række opgaver, som knytter sig direkte til de borgere, der bor i kommunen, og som via skatten betaler til det.

Når man arbejder i en kommune, er man derfor typisk ret tæt på borgerne i kommunen – og i mange tilfælde er man i direkte kontakt med brugerne/borgerne/målgruppen – og alle de opgaver, man løser, er relateret til at betjene og servicere de borgere, der bor i kommunen. På den måde er der mange driftsopgaver i en kommune, der skal løses.

Kommuner er politisk styrede organisationer

Kommuner ledes af en direktion (kommunaldirektører), og i de store kommuner er der flere direktører. Under dem er der centerledere og afdelingsledere. I kommunens øverste ledelse er der det politiske lag med kommunalbestyrelsen (i København er det borgerrepræsentationen), og der er forskellige politiske udvalg, som fastlægger retningen for de enkelte områder. Desuden er der en lovgivning knyttet til alle områder, som embedsværket skal søge for at overholde.

Det betyder, at man som ansat i en kommune får masser af erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation, og det betyder i praksis, at man som medarbejder til hver en tid skal være klar på at ændre retning, hvis lovgivning eller politiske prioriteter ændrer sig.

Kommunen som myndighed

Kommuner er myndigheder – dvs., at de ud fra den gældende lovgivning er bemyndiget til at træffe afgørelser, der har indflydelse på borgernes liv. Det kan eksempelvis være afgørelser om dagpenge og andre ydelser eller byggetilladelser. Det betyder også, at mange kommunale medarbejdere skal navigere i spændingsfeltet mellem borgernes interesser og lovgivningens bestemmelser og regler. Det kræver både overblik, robusthed, tålmodighed og gode formidlingsevner at vide, hvilke muligheder og begrænsninger lovgivningens rammer giver og samtidig forstå og rumme borgernes perspektiv og ønsker.

Kommunen som virksomhed

Kommuner er arbejdspladser af en vis – ofte ret konstant – stor størrelse, som ikke er lige så konjunkturafhængige som mange andre typer af virksomheder, fordi der stort set altid er den samme mængde opgaver, der skal løses. Det betyder også, at der er en stor volumen af både økonomi og medarbejdere, og at der er en jævnlig omsætning af medarbejdere, dvs. mange jobåbninger løbende. Læs mere her om vejen til ansættelse i en kommune.

Set fra et arbejdsmarkedsperspektiv er kommunen et godt sted at søge job, eftersom der er mange jobs, og det dermed kan være lettere at blive ansat - med de rette kvalifikationer naturligvis.

Dertil fungerer en kommune også som en virksomhed på den måde, at den har alle de stabsfunktioner, som en stor virksomhed har som f.eks. indkøb, service, HR, rekruttering, ledelse, CSR, analyse, kommunikation, presse og it.

Kommunen sætter dagsordener

Fordi kommuner har den størrelse de har, kan de også sætte dagsordener. Selvfølgelig inden for de politiske rammer og den lovgivning, der er. Et eksempel kan være på den grønne omstilling f.eks. inden for byggeri, energiforsyning og indkøb. Københavns Kommune køber ind for ca. 8,2 milliarder om året og Furesø Kommune for ca. 750 millioner om året, og kommuner er generelt nogle af de største indkøbere på markedet, som køber alt ind fra madvarer, bygge- og anlægsmaterialer, kontorudstyr og it. Kommunerne har derfor stor mulighed for at påvirke den grønne omstilling med de udbud og indkøb, der foretages og de leverandører, der vælges. Alt sammen noget der vil have stor betydning for den samlede indsats i en grønnere retning, hvor kommunerne spiller en stor rolle.