NGO-branchen omfatter civilsamfundsorganisationer inden for udvikling, verdensmål, miljø, klima, sygdoms-, sundheds- og patientforeninger og det humanitære område. Her kan du få mere at vide om vilkår og arbejdsliv i branchen og om, hvordan du får job i branchen.
Magistre og arbejdet i NGO-branchen
Der arbejder mange magistre i NGO-branchen, og DM har knap 800 medlemmer, der arbejder i en NGO. De har kompetencer, der er nyttige både i forbindelse med indsamling og udledning af viden, projektarbejde, relationsarbejde og kvalitativ og kvantitativ analyse og meget andet.
Typiske arbejdsopgaver for en magister i branchen omhandler projektledelse, projektarbejde, strategisk samarbejde med eksterne aktører, håndtering, support og motivering af frivillige samt kvantitativ og kvalitativ analyse med henblik på at dokumentere forbrug af donationer og bevillinger.
NGO-branchen er en branche, hvor der i høj grad arbejdes projektorienteret. Det afspejler sig også i, at størstedelen af DM-medlemmerne, der er ansat i NGO-branchen, har en projektrelateret titel, fx projektmedarbejder, projektkoordinator eller projektleder.
En attraktiv, men usikker branche
NGO-branchen har ikke svært ved at tiltrække medarbejdere. Der er rigtig mange, der gerne vil arbejde for en sag, de brænder for, og som motiveres af at vide, at deres arbejdsindsats gør verden til et bedre sted. Vores medlemmer i branchen fremhæver også det gode kollegiale fællesskab med folk, der brænder for den samme sag, som det allerbedste ved at arbejde i NGO-branchen.
Mange NGO’er er medlemsorganisationer, som har stor tradition for frivillighed. Det kan være inspirerende at arbejde sammen med frivillige, der også brænder for sagen og gerne vil yde en frivillig indsats. Samtidig kan det for ansatte give udfordringer i forhold til at skelne mellem arbejde og frivillighed. For hvornår udfører man lønnet arbejde, og hvornår forventes man selv at deltage frivilligt – fordi der er en forventning om, at man også brænder for sagen?
Branchen giver gode muligheder for at rejse ud i kortere eller længere perioder, man møder mange forskellige mennesker og kan få oplevelser for livet.
De fleste steder er der stor frihed i opgaveløsningen og gode mulighed for at sætte sit eget præg. Man arbejder generelt projektorienteret i teams, hvilket kan skabe et levende og dynamisk arbejdsliv.
Se filmen og få gode råd til at få foden indenfor i NGO-branchen
Læs mere om de gode råd til at få job i NGO-branchen
Men NGO-branchen er også en usikker branche. Et grundlæggende problem for NGO-området er, at organisationerne er afhængige af eksterne midler i form af donationer, fonde og politiske bevillinger. Det giver en evigt usikker økonomisk situation, fordi organisationerne ikke med sikkerhed kan forudse deres budget. Indsamlingsorganisationerne oplever store svingninger i medlemstallet omkring de store landsindsamlinger, en stor fondsansøgning kan slå fejl, og politiske prioriteringer om eksempelvis danskundervisning til flygtninge er afgørende for, hvor mange penge, der går i kassen. Nogle NGO’er ender derfor som ”harmonika-arbejdspladser”, hvor afskedigelser, genansættelser, tidbegrænsede projektansættelser og ufrivillige deltidsansættelser bliver en del af hverdagen.
En relateret problemstilling er, at langt de fleste af de eksterne midler gives direkte til konkrete projekter. Det betyder, at der er få midler til drift og til at have en buffer i nedgangstider. Dermed er der hurtigt aftræk i form af afskedigelser, ligesom der mange steder ikke investeres tilstrækkeligt i kompetenceudvikling af medarbejdere.
Fra jesussandaler til jakkesæt – en branche i rivende udvikling
Udviklingsarbejde er blevet big business med omsætninger i millionklassen, og som medarbejder er det ikke nok at brænde for en sag. Man skal også kunne varetage strategiske partnerskaber og have forståelse for partnerorganisationers drift og budget.
En hovedtendens inden for NGO-branchen er, at organisationerne professionaliserer og har et stadigt voksende behov for analyse og dataunderstøttelse. De tænker efterhånden mindre i folkeoplysning (fx at producere gratis undervisningsmateriale til skoler) og mere i business cases.
Compliance er blevet et vigtigt begreb – dvs. at dokumentere, at man efterlever specifikke krav – fordi donorerne til projekterne typisk har en række specifikke krav om deadlines, økonomi og afrapportering.
Tidligere kunne man nøjes med at give kvalitative indikatorer på anvendelsen af en donation, men i dag skal man afrapportere meget grundigere og kvantitativt på en lang række faktorer. Efterlever organisationerne ikke kravene, kan de risikere at skulle tilbagebetale hele beløbet, så der er pres på at levere korrekte afrapporteringer.
Arbejdsmiljøet halter nogle steder
Det hører med til fortællingen om det spændende arbejdsliv i NGO-branchen, at arbejdsmiljøet halter på mange af branchens arbejdspladser. DM har i 2018 kortlagt arbejdsmiljøet i branchen blandt DM's medlemmer.
Ifølge undersøgelsen medfører de mange afskedigelser, den udstrakte brug af tidsbegrænsede ansættelser og dårlig ledelse mange steder stress og usikkerhed.
Nogle steder er organisationerne efterhånden trimmet så meget, at de ikke kan håndtere sygdom blandt medarbejderne, at overarbejdet tårner sig op uden muligheder for at afspadsere, og at ferier bliver udskudt – ”er du sikker på, projektet kan holde til, at du går på ferie nu?” Der er også eksempler på medarbejdere, der bliver mødt af ”fattige børn i Afrika-argumentet”, hvis de beder om bedre arbejdsforhold eller kompetenceudvikling.
Som medarbejder i en NGO er der mange steder gode muligheder for at blive udstationeret til andre lande. Det kan være spændende at være udstationeret, men som udstationeret skal man også være forberedt på særlige problemstillinger ift. arbejdsmiljøet. Her gælder store krav til selvstændigt arbejde, lange arbejdsdage, anderledes arbejdsvilkår, end man kender det hjemmefra, og at man kan komme til at føle sig afkoblet fra den hjemlige arbejdsplads. De fleste bliver ansat på lokale vilkår. Og når man vender hjem igen og egentligt burde holde fri, er ens arbejdsopgaver måske ikke blevet løst i mellemtiden.
DM's NGO-medlemsnetværk
Der findes et hav af medlemsnetværk i DM. Netværkene er startet af medlemmerne selv med det formål at få adgang til hinandens viden og idéer og mulighed for at sparre med hinanden.
Her finder du links til DM’s medlemsnetværk i og om NGO-verdenen:
Hvis du selv har lyst til at starte et medlemsnetværk, kan du læse mere her.
Overvejer du at søge job i NGO-branchen?
Så brug os til at sparre med og få lagt en plan for, hvordan du når dit mål.
Bliv medlem af DM
Som medlem af DM får du blandt andet rådgivning om løn og ansættelse, støtte når det brænder på, karriereudvikling og sparring, gratis foredrag og arrangementer, mentorprogram og talentprogram, netværk og ny viden.
