Mænd holder sig fra særligt én uddannelse: Se kønsfordelingen på alle universiteter

Audiologopædi, folkesundhedsvidenskab, designkultur og pædagogik. 

Alle universitetsuddannelser, hvor mænd udgjorde blot hver tiende ansøger i 2024.

Statistik fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser nemlig, at der fortsat er en markant ulige kønsfordeling på flere videregående uddannelser. 

Skævheden er tydeligst på de tekniske uddannelser, som de mandlige studerende dominerer, og på de sproglige og humanistiske uddannelser, der har en overvægt af kvindelige ansøgere.

Én uddannelse, International virksomhedskommunikation i fransk i Aarhus, havde ingen mandlige ansøgere.

Du kan se kønsfordelingen på alle universitetsuddannelser nederst i artiklen.

Maskuline og feminine uddannelser

Den ulige kønsfordeling på universiteterne er et klart udtryk for, at samfundets forestillinger og forventninger påvirker, hvordan mænd og kvinder orienterer sig i uddannelsessystemet, mener Simone Mejding Poulsen. 

Hun er ph.d. i pædagogisk sociologi fra Københavns Universitet og har forsket i kønsforskellen på videregående uddannelser i Danmark.

”Der er en generel forventning til, at drenge og mænd er gode til matematik og naturfag, mens piger og kvinder er gode til sprogfag og interpersonelle fag,” siger Simone Mejding Poulsen.

”Det bliver drenge og piger socialiseret ind i, og det påvirker deres tanker om, hvad de selv er gode til. Det er den socialisering, de tager med, når de skal vælge uddannelse.” 

En spørgeundersøgelse foretaget af Epinion fra 2022 viste, at hver anden unge i alderen 15-22 har en opfattelse af, at nogle uddannelser er enten maskuline eller feminine, og at det har større betydning for mænds valg af uddannelse end for kvinders. 

Det er blandt andet fag som pædagog, psykolog og designer, der anses for at være feminine, mens it- og ingeniøruddannelser ses som maskuline. 

Det er den forestilling, der skal ændres, hvis man ønsker at rette op på den skæve kønsfordeling på universitetsuddannelserne.

Og det kræver, at der bliver sat ind længe før, de unge søger de videregående uddannelser, siger Simone Mejding Poulsen. 

”Det kræver, at vi gør op med tankerne om, at der er noget som drenge er særligt gode til, og noget som piger er særligt gode til. Det er noget, der starter helt nede i barndommen og ikke i optagelsessystemet. For uddannelserne kan kun optage de studerende, der har søgt dem,” siger hun. 

”Det er svært at gøre noget ved kønsfordelingen, når vi er nået helt hen til, når de studerende skal til at vælge uddannelse. For allerede her har de en fasttømret ide om, hvad der er passende for dem, og hvilken fremtid de forestiller sig, ” siger hun.

96 procent kvinder, 4 procent mænd

En af de uddannelser, hvor hele 96 procent af ansøgerne er kvinder, og dermed kun 4 procent er mænd, er Audiologopædi på Syddansk Universitet.

Og her giver den skæve fordeling udfordringer, forklarer studieleder Thomas O. Madsen.

”Det er svært at fastholde mændene på uddannelsen, når der er så få mænd. Oftest er der en til to mænd på en årgang, og resten er kvinder,” siger han.

”Stod det til os som uddannelse så vi gerne, at sammensætningen af vores studerende afspejler sammensætningen i samfundet generelt,” siger han og understreger, at de mænd, der vælger at læse audiologopædi, er attraktive på arbejdspladserne.

Audiologopædi blander sprog, psykologi og pædagogik og handler om at hjælpe mennesker med kommunikationsvanskeligheder. Og det tiltrækker særligt kvinderne.

”Det at være audiologopæd handler om at arbejde med mennesker, og øjensynlig appellerer det mere til kvinder end til mænd.”

”Audiologi, som er en søsteruddannelse til audiologopædi, har tidligere ligget på humaniora, men er rykket hen på sundhedsvidenskab, og er blevet mere teknisk rettet, og de har lykkedes med at få flere mandlige ansøgere end tidligere,” siger Thomas O. Madsen.

Tallene fra Uddannelses- og forskningsministeriet viser, at der stadig er flere kvinder end mænd på universitetsuddannelserne. 

I 2024 var 55 procent af ansøgerne kvinder. 

”Billedet har set sådan ud de sidste 20 år med ganske få udsving. Det er nye tal, men old news, ” siger Simone Mejding Poulsen, der mener, at det er et udtryk for, at der er en relativ stabil kønsfordeling på de lange videregående uddannelser.