OK24-krav: Akademikerne har fokus på solid udvikling af reallønnen

Mere i løn var DM-medlemmernes absolutte topkrav til OK24, efterfulgt af fleksibilitet, arbejdsmiljø, tidsbegrænsede ansættelser, kompetenceudvikling og seniorvilkår.

I DM glæder vi os over, at DM’s krav, er genkendelige i de krav, som vi sammen med de andre fagforeninger i Akademikerne har stillet til arbejdsgiverne.

Lønkrav

Sikring af reallønnen har en høj prioritet i de krav, som Akademikerne har stillet i udvekslingen af krav med arbejdsgiverne i midten af december. Inflationen har ramt alle offentligt ansatte, og det betyder, at reallønnen er faldet betydeligt. Derfor er det centralt, at lønningerne hæves mest muligt for at indhente det tabte.

Et andet lønkrav er, at det lønmæssige efterslæb i staten bliver udlignet. Lønnen i staten er sakket bagud i forhold til kommuner og regioner, og efterslæbet udgør en barriere for rekruttering og fastholdelse.

En anden barriere er den lokale løndannelse, hvor vi har udfordringer med, at der ikke tages initiativ til forhandlinger, at der ikke er den nødvendige økonomi eller tid til at gennemføre forhandlingerne, eller at modparten ikke er i besiddelse af et egentligt forhandlingsmandat eller den relevante lokale viden. Derfor er det et krav, at den lokale løndannelse skal fungere efter hensigten.

Den offentlige sektor skal fremtidssikres

Akademikerne har også fokus på krav, som kan fremtidssikre den offentlige sektor, så den stadig er en attraktiv arbejdsplads. Her er et af kravene, at der skal etableres en opsparingskonto, som gør det muligt at skabe større fleksibilitet i løbet af arbejdslivet.

Akademikerne ønsker at sætte fokus på parternes roller, ansvar og rettigheder i forbindelse med anvendelse af kunstig intelligens (AI) på arbejdspladserne. AI-teknologi vokser ekspotentielt disse år og vil få afgørende indvirkning på de offentlige arbejdspladser de kommende år. Derfor er det væsentligt at være opmærksom på både de muligheder og de udfordringer, AI giver.

Bedre vilkår og rammer for tillidsrepræsentanters arbejde

Som en del af fremtidssikringen af den offentlige sektor, er et af kravene at sikre bedre rammer og vilkår for tillidsrepræsentanter, så TR-hvervet bliver mere attraktivt. Tillidsrepræsentanterne skal have bedre beskyttelse, og der skal indføres funktionstillæg for tillidsrepræsentanter i staten.

Tillidsrepræsentanterne skal også have bedre rammer og tid til at varetage TR-hvervet.

Desuden har Akademikerne stillet krav om at udvide og tydeliggøre ledelsens pligt til information og drøftelse i SU/MED.

Det bæredygtige arbejdsliv og det gode arbejdsmiljø

Akademikere ønsker større indflydelse på eget arbejdsliv. De ønsker både fleksibilitet i hverdagen og over et langt arbejdsliv. Vi vil have snor i arbejdstiden, så en fuldtidsansat ikke skal arbejde mere end de 37 timer om ugen, og vi vil sikre bedre muligheder for både hjemmearbejde og fleksibel planlægning af arbejdstiden.

Fleksibilitet hen over et langt arbejdsliv er vigtig for det bæredygtige arbejdsliv. Mange medlemmer ønsker at kunne holde pause i løbet af arbejdslivet, som bliver længere og længere. Man kan have brug for pauser til at tage sig af familiemedlemmer, dygtiggøre sig, lave frivilligt arbejde og til at restituere eller nyorientere sig. Kravet vil også kunne fastholde og rekruttere kvalificeret og erfaren arbejdskraft til det offentlige og er dermed med til at fremtidssikre den offentlige sektor.

”DM’s medlemmer har generelt en stor passion for deres arbejde og faglighed, og for at bevare gejsten ønsker flere større medindflydelse på tilrettelæggelsen af deres arbejdsliv. De vil have mere fleksibilitet, så de i højere grad kan få arbejds- og privatliv til at hænge sammen”, siger Camilla Gregersen, forperson i DM.

”Der er mange steder et stort arbejdspres, og derfor skal vores medlemmer kompenseres, når de arbejder over, og så skal der være mulighed for at tage en pause fra arbejdet, hvis ens livssituation kræver det. Vi skal sikre, at DM’s medlemmers har et bæredygtigt arbejdsliv”, siger hun.

Ved OK21 indgik man aftale om at fokusere på onboarding af nyuddannede, som typisk hurtigt får et stort ansvar og skal håndtere situationer, som deres uddannelse ikke har klædt dem på til. Der skal stilles nogle mindstekrav til indholdet af onboardingen med mulighed for lokal tilpasning, og nyuddannede bør tidligt introduceres for tillidsrepræsentanten.

Rammerne for tidsbegrænsede ansatte skal forbedres, så generne ved at være tidsbegrænset ansat bliver mindre, og så arbejdsgivernes motivation for at ansatte medarbejdere varigt bliver større.

Vi har også en række krav, der skal sikre bedre muligheder for kompetenceudvikling, seniorvilkår og frihed til pasning af syge børn.

Og hvad vil arbejdsgiverne?

Vi har fået kravene fra den statslige arbejdsgiver Medarbejder- og Kompetencestyrelsen i overskrifter, og tankerne bag kravene bliver så foldet ud i de kommende forhandlinger. Men det vi kan læse er, at de betoner det samfundsøkonomiske ansvar, så de går til forhandlingerne med en ambition om en økonomisk ansvarlig ramme.

De betoner også vigtigheden af ikke at aftale initiativer, der kan reducere arbejdskraftsudbuddet, og så ønsker de flere lokale løsninger som fx forenkling af lønsystemet og mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse.

De regionale arbejdsgivere har også fokus på arbejdskraftudbud og ønsker at forhandle en aftale om arbejdstid for akademikere ansat i klinik. Deres overordnede tema er, at flere medarbejdere skal indgå i vagtplanlægningen. De har desuden et krav om indgåelse af chefaftale for akademiske fagchefer i klinik.

De kommunale arbejdsgivere betoner også arbejdskraftudbud, mindre administration og større lokal handlefrihed. De ønsker at seniorfridage i højere grad skal udbetales frem for afholdes og har krav om, at plustid skal kunne aftales allerede ved ansættelsen.