Spring menu over

OK18 kan nu ses på oktoberlønnen

Del artikel:

Hvis du er offentligt ansat, er din og kollegernes løn steget en smule pr. 1. oktober 2020. Husk at opfordre kollegerne til at holde øje med, om lønstigningerne er slået igennem på lønsedlen.

De samlede lønstigninger, som blev aftalt ved OK18, bliver udmøntet gradvist over overenskomstens treårige periode. Den enkelte regulering ser ikke ud af meget, men de løbende reguleringer sikrer samlet en lønudvikling.

Lønstigningen pr. 1. oktober 2020 er et udtryk for den samlede procentsats, som lønnen skal reguleres op med. Den dækker OK18-lønstigningen og reguleringen fra reguleringsordningen. Reguleringsordningen korrigerer for forskelle i lønstigningerne mellem det offentlige og det private arbejdsmarked.

Staten
Det statslige område forbliver ureguleret 1. oktober 2020, så det fortsat er 1. april 2020-niveauet, der er gældende.

Grundbeløbet (31.3.2012-niveau) skal ganges med en samlet lønstigning på 1,103236 procent.

Kommuner
Grundbeløbet (31.3.2000-niveau) skal ganges med en samlet lønstigning på 1,428511 procent.

Vær OBS på, at rådighedstillægget på det kommunale område forbliver ureguleret i overenskomstperioden 2018–2021, så det fortsat er 1. april 2018-niveauet, der er gældende.

Regioner
Grundbeløbet (31.3.2018-niveau) skal ganges med en samlet lønstigning på 1,053224 procent.

Vær OBS på, at den regionale reguleringsprocent er blevet nulstillet pr. 1. april 2018

Se de nye basislønninger (trin 4 til 8) på dm.dk

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje