Hjemsendelserne under coronakrisen har sat fokus på det fysiske arbejdsmiljø derhjemme. Og da både mange medarbejdere og arbejdsgivere har udtryk ønsker om mere hjemmearbejde, vil både Folketinget, DM og Akademikerne se på reglerne for hjemmearbejde.
Mange har klaget over ondt i nakke, skulder og ryg efter at have arbejdet hjemme ved spisebordet i flere uger samtidig med, at mange også giver udtryk for, at de er glade for fleksibiliteten. I en medlemsundersøgelse i juni, svarede 42 procent af DM’s medlemmer, at de var blevet mere positive over for hjemmearbejde.
Store virksomheder som Codan har allerede imødegået medarbejdernes ønske og har indført faste hjemmearbejdsdage, og Berlingske skrev i midten af august, at et flertal i Folketinget erklærer sig villige til at se på en ændring af arbejdsmiljøloven, der ifølge flere parter står i vejen for mere hjemmearbejde efter coronakrisen.
DM vil også gerne være med til at tale om, hvordan lovgivningen eventuelt kan udvikles eller tilpasses, skriver DM’s formand i et debatindlæg i Altinget
”Men der er ingen grund til at slække på arbejdsmiljølovgivningen, og særligt ikke nu, hvor der som følge af det større omfang af hjemmearbejdspladser ellers hurtigt bliver et stort pres på den enkelte”, skriver Camilla Gregersen.
Med udsigten til mange medlemmers store ønske om mere hjemmearbejde, og en mulig udsigt til mere hjemmearbejde i fremtiden, skal der i både reglerne og i praksis fokus på både at sikre et godt ergonisk arbejdsmiljø når graden af fleksibilitet er høj.
Fysiske problemer og det ergonomiske arbejdsmiljø
I Altinget skriver DM’s formand, at vi har en klar arbejdsmiljølovgivning, som stiller nogle ret simple og overskuelige krav til den fysiske arbejdsplads, hvis man systematisk arbejder hjemme mere end en dag om ugen.
”Det skal vi holde fast i – og lad os slå det fast en gang for alle: Det handler ikke om, at alle skal have hæve-sænke borde proppet i den toværelses, eller sat en ekstra tilbygning på ens bolig, men om, at arbejdsgiver skal sikre sig, at du har en ordentlig stol, et bord, der passer til dig, skærm, mus og tastatur – også når du arbejder hjemme”, skriver Camilla Gregersen.
Allerede inden hjemsendelsen i marts stod Danmark overfor væsentlige problemer med ergonomi og såkaldt muskelskeletbesvær. Og undersøgelser fra både DM og HK peger på, at hjemmearbejdet i forbindelse med corona har medført yderligere ergonomiske problemer. DM’s undersøgelse viser blandt andet markant flere fysiske problemer blandt dem, hvor arbejdsgiveren ikke har stillet nødvendige redskaber til rådighed.
Derfor mener Akademikerne, at det er vigtigt at bidrage til at sikre, at medarbejderne får hensigtsmæssigt indrettede skærmarbejdspladser i forbindelse med hjemmearbejde, blandt andet i form af borde og stole, der passer for at undgå en stigning i muskelskeletproblemer på sigt.
Hvad siger loven – hvad er reglerne i dag
I modsætning til, hvad mange tror, står der ingen steder, at man har krav på et hæve-sænkebord derhjemme.
Når man arbejder hjemme i det, der svarer til cirka en normal arbejdsdag om ugen, siger den nuværende arbejdsmiljølovgivning at:
- Bord og stol skal passe i sidde- og arbejdshøjde til medarbejderen (der er ikke krav om hæve-sænkebord).
- En skærmarbejdsplads med en hensigtsmæssig skærm, der er adskilt fra tastaturet, så medarbejderen kan arbejde i hensigtsmæssige arbejdsstillinger. Ifølge reglerne betyder det ikke, at der er krav om ekstern skærm. Adskillelsen af skærm og tastatur kan løses ved at koble ekstern mus og tastatur til den bærbare derhjemme. Det kræver bare at skærmen på den bærbare har en ’fornuftig størrelse’.
- Arbejdsgiveren har ansvaret for at sikre, at kravene er opfyldt. Medarbejderen skal medvirke hertil.
- Der er ikke krav om mekanisk ventilation ved almindeligt computerarbejde. (Det gælder kun ved arbejde med sundhedsskadelige luftarter, støv, røg og lign.). Det er derfor medarbejderen selv der skal sikre det gode indeklima ved hjemmearbejdet ved at sørge for regelmæssig udluftning.
