Med en ny stillingsstruktur, får universiteterne et alternativ til usikre ansættelser og en pligt til især at vejlede tidsbegrænsede ansatte om karrieremulighederne på universiteterne. Kravene til eksterne lektorer er skærpet, og karrierevejene på universiteterne er blevet tydeligere. Alt i alt har DM og Akademikerne sat solide fodaftryk på den nye stillingsstruktur.
I slutningen af december offentliggjorte Uddannelses- og Forskningsministeriet en ny karrierestruktur, en såkaldt stillingsstruktur, for universiteterne, som trådte i kraft 1. januar.
Den nye stillingsstruktur bærer i høj grad præg af de anbefalinger, som DM sammen med Akademikerne publicerede i foråret 2019 under overskriften”10 bud på en stærkere karrierestruktur på universiteterne”, og som gik igen i det høringssvar, som DM sendte til Uddannelses- og Forskningsministeriet i efteråret 2019.
Tydeligere karriereveje og bedre muligheder for fastansættelse
Et af hovedbudskaberne i ”de 10 bud” var at begrænse mængden af tidsbegrænsede ansættelser og sikre klare og mere gennemsigtige karriereveje på universiteterne. I forbindelse med høringssvaret udtalte DM’s formand Camilla Gregersen:
”Det skal være attraktivt at være ansat på universiteterne, og universiteterne skal med den reviderede stillingsstruktur synliggøre, hvor karriereperspektiverne findes både kollektivt og for den enkelte. Det er vigtigt for de fastansatte, men også for de midlertidigt ansatte, og det er afgørende for at kunne fastholde medarbejderne og skabe gode arbejdsvilkår”.
Og Uddannelses- og Forskningsministeriet har lyttet. Rammerne omkring tenure track-ansættelser for adjunkter og forskere er blevet tydeligere, både ved ansættelse og ved overgangen til lektor, og der er indført et professoratforløb for lektorer og seniorforskere. Samtidig er stillingskategorien professor MSO blevet afskaffet, efter at den efterhånden havde udviklet sig til et nyt karrieretrin, som gjorde vejen til professoratet længere og mere uigennemsigtig.
DM har arbejdet for, at vejen til et professorat bliver kortere, og selve forslaget om at indføre et forfremmelsesprogram ser DM som et godt tiltag for at skabe tydeligere karriereveje for lektorer og seniorforskere.
Større adgang til at fastansatte flere
Med den nye stillingsstruktur får universiteterne et alternativ til at fastholde medarbejdere i lange usikre ansættelser som undervisningsassistent eller ekstern lektor. Ministeriet har nemlig lagt an til en bredere adgang til at fastansætte fuldtidsundervisere som studieadjunkter og studielektorer. Det betyder, at universiteterne kan fastansætte undervisere uden forskningspligt på overenskomst med de goder, som følger med.
Den nye stillingsstruktur forpligter også universiteterne til at give de ansatte karrierevejledning, og forpligtelsen gælder i særdeleshed for de tidsbegrænsede ansatte.
Sideløbende med dette er kravene til universiteternes brug af eksterne lektorer blevet strammet, så det nu er et tydeligt krav, at man som ekstern lektor enten skal bestride en hovedstilling på et andet universitet eller have oparbejdet relevant praksiserfaring udenfor universitetsverdenen.
Camilla Gregersen synes, at det er rigtig tiltrængt, at universiteterne får ansvar for at skabe tydeligere og bedre karriereveje for den enkelte, og det har helt generelt været et hovedsigte for os i forarbejdet op til den nye stillingsstruktur.
”I forhold til undervisningsassistenter og eksterne lektorer er det min holdning, at der er behov for at universiteterne får set på, hvordan man kan mindske den meget udbredte brug af timelønnet undervisning, og her giver ændringerne i stillingsstrukturen nogle nye muligheder, som vi nu skal have universiteterne til at gribe”, siger hun.
Undervisning og forskning ligestilles
Hidtil har det været en udbredt holdning på universiteterne, at forskning er vigtigere end undervisning.
Formanden for DM Viden, Olav W. Bertelsen, har således i forbindelse med den nye stillingsstruktur udtalt til Forskerforum, at det i dag er tæt på selvmord at fokusere sine kræfter på at blive en dygtig underviser.
”Det er et kæmpeproblem, at undervisningen ikke vægtes lige så højt som forskningen, så det er meget positivt, at man nu forsøger at holde fast i, at der også er nogle pædagogiske kvalifikationskrav, som skal være opfyldt”, siger han til Forskerforum.
Det gør den nye stillingsstruktur, som opprioriterer undervisningen, så de to arbejdsopgaver ligestilles. Stillingsstrukturen slår også fast, at universiteterne har pligt til at udarbejde en plan for at vedligeholde og udvikle de ansattes pædagogisk-didaktiske kompetencer og dermed sikre, at underviserne har de fornødne kompetencer til at løfte undervisningen.
Stærke underviserkompetencer kræver synlig prioritering
Gennemført pædagogikum bliver et krav, og alle undervisere skal kunne dokumentere deres undervisningserfaring og kompetenceudvikling via en såkaldt undervisningsportfolio.
”Undervisning på højt niveau er en hovedopgave for universiteterne, og det er godt, at stillingsstrukturen nu også afspejler dette”, siger Camilla Gregersen, som mener, at undervisningen er den bedste måde at få spredt viden om højt kvalificeret forskning til gavn for samfundet og erhvervslivet.
”Nu bliver der sat fokus på vigtigheden og prioritering af undervisningen, og at de to områder er ligestillet”, siger DM’s formand, og fortsætter:
”Stærke underviserkompetencer kommer ikke af sig selv, men fortjener anerkendelse, og det kræver en synlig prioritering. Det kræver selvfølgelig tid, og i en presset verden kan det være en udfordring, er vi klar over. Men ellers er det vanskeligt at få undervisningen givet det fokus, som det fortjener”, siger Camilla Gregersen.
Den nye stillingsstruktur skal nu implementeres, så ændringerne kommer til at leve i dagligdagen på universiteterne.
