Spring menu over

Brug fællesskabet fra OK18

Del artikel:
Af Helle Reedtz Funder

Resultaterne fra OK18 er blevet vundet i fællesskab. Og forhandlerne er enige om, at det aldrig var lykkedes uden de mange aktiviteter og den synlige opbakning. Det virkede! Husk, at bruge det stærke fællesskab fremadrettet.

Nogle DM-tillidsvalgte og medlemmer har i løbet af OK18 i bogstavligste forstand mærket, hvordan det var at stå ved en fortovskant eller til en demonstration skulder ved skulder med kolleger og andre offentlige ansatte, nogle er blevet aktive på sociale medier i en grad, de ikke havde drømt om, nogle har selv arrangeret aktiviteter.

For andre har samtaler med kollegerne om forløbet og den uvante situation fyldt meget. Og mange har mest fulgt nysgerigt med i pressen og ventet på at få vished om, hvorvidt konflikten blev en realitet eller ej.

Hvad lærte vi?

Uanset hvilke erfaringer I har gjort jer under OK18-forløbet, har I som tillidsvalgte i DM for første gang repræsenteret en faggruppe, der var på vej ud i en i storkonflikt. De erfaringer skal selvfølgelig sættes i spil i det fremtidige arbejde i klubben og på arbejdspladsen.

DM’s organiseringskonsulent Julie Malling Laursen har nogle forslag til, hvordan I kommer i gang:

”Et godt første skridt er at tage en fælles snak i jeres klub om forløbet: hvad har I lært som arbejdspladsfællesskab? Hvad er I lykkedes med? Hvad kunne I godt tænke jer at gøre, næste gang I har mulighed for at sætte en dagsorden, præge en proces eller skabe et resultat på jeres arbejdsplads? Det kan være en lokal forhandling, som udspringer af overenskomstresultatet eller et gammelt ønske om at få en ny teamstruktur på arbejdspladsen eller ny stresspolitik.”

”Forsøg at formulere konkrete aktiviteter: er der noget, I kan gå i gang med allerede nu? Hvilke aktiviteter kan I sætte i søen? Skal I have andre faggrupper med?”

Brug DM

DM kommer meget gerne på besøg jeres arbejdsplads og hjælper med at facilitere sådan et møde. Du er også velkommen til at ringe til os, så vi over telefonen kan sparre om, hvordan du planlægger mødet.

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje