Den årlige TR-dag i Akademikerhuset handlede om organisering: Hvordan engagerer og mobiliserer man kollegerne i klubben til i fællesskab at ændre på de arbejdsvilkår, der gør allermest ondt i hverdagen?
”Det ordner jeg” er en vending, der falder Sara Emilie Troelsdatter let i rollen som tillidsrepræsentant. Faktisk lidt for let gik det op for hende på årets TR-dag 14. november i Akademikerhuset på Frederiksberg. Som ung på arbejdsmarkedet og ung tillidsvalgt er Sara i høj grad drevet af at få sat skub i de rigtige handlinger, der kan skabe et bedre arbejdsliv for kollegagruppen. Heri ligner hun rigtig mange af DM’s tillidsvalgte: Man vil gerne bruge tid og kræfter på at skabe en bedre arbejdsplads for alle.
Hun er god til at kommunikere og til smidigt at bevæge sig op og ned i hierarkierne i en stor organisation. ”Jeg befinder mig virkelig godt i konsulentrollen og arbejder også til dagligt med forandringsprocesser og facilitering. Jeg kan godt lide at bidrage til at skabe klarhed og fælles retning i en gruppe, skære ind til problemets kerne – og så gå videre til ledelsen og forsøge at få løst problemet. Og jeg er ikke bange for at sætte grænser overfor ledelsen.”
Fællesskabet er også dem, der aldrig siger noget
Men den lige linje fra utilfredshed og frustration blandt kollegerne til klarhed, retning og problemløsning er ikke altid let at etablere. ”I praksis er der jo mange forskellige oplevelser af, hvilket problem der er mest påtrængende og skal løses først. Hele tanken om, at jeg repræsenterer alle kan godt blive sat lidt på spidsen, hvis mine kolleger oplever, at det, der fylder allermest hos dem, det kan fx være et problem med arbejdsmængden i en afdeling, ikke ligger øverst på listen over indsatser i forbindelse med APV’en.”
Relationskortet, som blev introduceret på dagen, er et af organiseringstankens meget enkle redskaber, som blandt andet kan bruges til at styrke sammenhængskraften i klubben. Som TR kan det være en udfordring at nå hele vejen rundt i organisationen og ikke kun få talt med dem man i forvejen har en relation til eller et samarbejde med. Grundlæggende er det en refleksionsøvelse og en kortlægning af de vigtige personer, man skal tale med om en given problematik.
”Det er jo et ret simpelt redskab, men for mig fungerede det som en god og hurtig refleksion over, hvem det egentlig er vigtigt at få talt med i forhold til konkrete problemer. I en travl hverdag bliver dialogen på klubmøderne let suppleret af uformelle snakke med dem, der sidder tæt på en selv. Relationskortet tegner landskabet op: Husk den nyansatte, husk den erfarne, husk dem der ikke siger noget til klubmøderne. Både fordi jeg har brug for deres egne ord på, hvad problemet er, og fordi de faktisk selv kan sidde inde med nogle af løsningerne.”
En af organiseringens grundtanker er, at man, oftere end man tror, kan mobilisere ressourcer, i dette tilfælde kolleger, til at engagere sig i problemløsningen, frem for at man sidder med hele ansvaret selv. I løbet af dagen blev Sara fx opmærksom på, at der ligger et potentiale i den kollektive forberedelse til MUS:
”Bare det at få talt ordentligt sammen, tage os selv og vores følelser seriøst i forhold til fx vores oplevelse af kompetencer og employability tror jeg faktisk kan betyde, at vi kan rykke nogle dagsordener i forbindelse med MUS i stedet for, at alt skal gå igennem mig som TR. Vi står stærkt, når vi står sammen, men vi står også stærkt, når vi alle sammen føler os stærke.”
Match made in heaven
Sara er godt tilfreds med udbyttet af dagen, og når man spørger hende, hvad der gav mest, svarer hun prompte:
”Jeg havde et fantastisk godt samarbejde med min TR-makker på dagen, og vi har allerede talt sammen flere gange efterfølgende. Han har 10 års erfaring og dermed en masse viden og perspektiver, som jeg ikke har. Omvendt kunne min tilgang til ledelsen fx inspirere ham. Med vores samarbejde kan jeg godt tænke, at jeg fik en masse med hjem, som nogle af de andre ikke fik. Det var jo tilfældigt, at vi blev sat sammen.”
Og her får Sara også prikket lidt til organiseringen i DM:
”Det er jo helt oplagt, at man gennem DM får en TR-buddy fra en anden arbejdsplads, som man kan reflektere sammen med og få sat spot på sine egne blinde pletter ved at se tingene ”med friske øjne” gennem den forskellighed man kommer med. Gerne en fra samme arbejdsområde eller branche. Og for os var generationsforskellen virkelig et frugtbart udgangspunkt. Ikke fordi det skal være en mentor-relation, slet ikke. Det var netop oplevelsen af gensidighed, der gav så meget.”
