Et skarpt CV og en målrettet ansøgning åbner døre – vi hjælper dig med at få begge dele til at stå tydeligt.
Når du søger job, er CV og ansøgning dit første møde med arbejdsgiveren. Her skal det hurtigt stå klart, hvem du er, og hvad du kan bidrage med. Vi ved, hvad der virker – og vi deler gerne vores erfaringer med dig.
Et godt CV giver et præcist billede af din faglighed og resultater. Det handler ikke om at få alt med, men om at vælge det, der gør dig relevant til netop det job, du søger. Din ansøgning skal bygge videre på CV’et: vise motivationen, skabe sammenhæng og give et klart svar på, hvorfor du er den rette kandidat.
Du behøver ikke starte fra bunden. Vi har samlet guides, eksempler og konkrete tips, der gør det lettere at komme i mål med både CV og ansøgning. Så kan du fokusere på det vigtigste: at vise dit værd.
Læs desuden længere nede for uddybende forklaring.
Brug vores guides
Når du udarbejder dit ansøgningsmateriale skal du spørge dig selv: Hvad er netop dette job sat i verden for at løse?
Det kræver, at du sætter dig ind i hvem arbejdsgiver er, hvad de efterspørger og hvordan du passer ind.
Det er vigtigt, at du har primært fokus på arbejdsgiver og mindre fokus på dig selv. Ved at skrive konkret og målrettet om jobbet du går efter kan du på troværdig vis vise arbejdsgiver din motivation.
- Hvilke kompetencer og arbejdsopgaver kan du fremhæve i dit CV, som matcher det de efterspørger?
Gør det nemt for arbejdsgiver at se, at du tidligere har løst opgaver, der minder om dem, de gerne vil have dig til at løse.
- I din ansøgning kan du uddybe, hvorfor du gerne vil arbejde for netop dem, og hvordan du kan bidrage til at løse opgaverne beskrevet i opslaget
Forestil dig du skal udarbejde en handlingsplan som hvis du allerede var blevet ansat.
Book CV - og ansøgningstjek
Book en samtale med en af vores karriererådgivere. Så får du en individuel sparring på dit materiale på ca. 20 minutter.
Upload dit materiale samt link til jobopslag, så vores rådgiver kan give dig målrettet feedback.
Læs vores guides til ansøgning og CV for det stærkest mulige udgangspunkt.
Foto: Lasse Martinussen