Guide til det gode CV
Et godt CV giver arbejdsgiveren et klart billede af dig og dine kompetencer. Her får du råd til at gøre dit CV overskueligt og målrettet.
✓ Kuratér dit CV
De opgaver, du fremhæver i dit CV, skal matche de opgaver, som står i jobopslaget. Nævn ikke alle opgaver, du tidligere har siddet med – fremhæv kun dem, der giver mening til den stilling, du søger.
✓ Gør det overskueligt
Dit CV bør være letlæseligt. Brug overskrifter til at skabe luft mellem afsnittene. Tænk på det grafiske udtryk og sørg for, at det er nemt at få øje på de vigtige informationer. Og pas på, at dit CV ikke bliver for teksttungt.
✓ Spil dit stærkeste kort først
Øverst i dit CV er der plads til en profiltekst. Her skal du spille dit stærkeste kort først, så læseren bliver nysgerrig og får lyst til at læse videre. Den kompetence, du fremhæver, skal naturligvis være målrettet jobbet og virksomheden.
Brug vores CV-guide. Du anbefales at finde din egen skabelon, der matcher det grafiske udtryk du ønsker. Microsoft Word er et godt sted at starte.
Book en samtale med en af vores karriererådgivere. Så får du en individuel sparring på dit materiale på ca. 20 minutter. Upload dit materiale samt link til jobopslag, så vores rådgiver kan give dig målrettet feedback. Læs vores guides til ansøgning og CV for det stærkest mulige udgangspunkt.
Miniguide - tjeklisten til det gode CV og den gode ansøgning
Hvis du foretrækker vores gode råd i printudgave, kan du downloade den her - og tage med dig.
Relevante kurser
Kom godt i gang på LinkedIn
På dette webinar får du indblik i, hvordan LinkedIn virker, og hvordan du får det bedste ud af din profil.
- 9. december 2025
- 09.30 - 11.30
- Online