Til indhold

Bæredygtigt arbejdsliv

Akademikere oplever ofte, at grænserne mellem privat- og arbejdsliv kan være uklare. Mange oplever også, en høj grad af selvledelse i deres arbejde.

Som akademiker får du nemlig sjældent én defineret og afgrænset opgave. Vores medlemmer arbejder hver dag på at skabe et balanceret arbejdsliv. Både for at polstre sig selv mod stress, men også for at opnå trivsel i arbejdet.

At skabe bæredygtige arbejdsliv er en fælles interesse. Det handler om at skabe forhold, så medarbejderne trives og ikke nedslides i arbejdet. Samtidig betyder trivsel færre sygedage og øget produktivitet i arbejdet. Læs på denne side, hvordan du som medarbejder, som kollega eller som leder kan skabe og bidrage til bæredygtige arbejdsliv og finde en balance mellem arbejde og fritid.

Hvad er et bæredygtigt arbejdsliv?

Tænketanken Bæredygtigt Arbejdsliv er en national, uafhængig og non-profit tænketank, der arbejder med udvikling af det bæredygtige arbejdsliv.

De definerer det bæredygtige arbejdsliv som:

Et bæredygtigt arbejdsliv skal give det enkelte individ mulighed for at udføre sit arbejde under livs- og arbejdsvilkår, der giver gode betingelser for konstruktiv og meningsfuld deltagelse, både i det nuværende arbejde og i fremtidige jobs samtidig med, at et godt helbred og psykologisk velbefindende kan opretholdes.

Tænketanken bæredygtigt arbejdsliv

Læs mere om deres arbejde og deres ni anbefalinger til et bæredygtigt arbejdsliv.

Læs mere