Whistleblowing

Whistleblowerordninger

Alle arbejdspladser, offentlige såvel som private, med 250 eller flere ansatte skal etablere whistleblowerordninger pr. 17. december 2021. For arbejdspladser med 50-249 ansatte gælder kravet om etablering af en whistleblowerordning først pr. 17. december 2023.

Whistleblowerordningerne skal være med til at øge muligheden for, at ansatte kan gøre opmærksom på kritisable forhold uden, at det får negative konsekvenser for deres ansættelsesforhold.

Som supplement til arbejdspladsernes whistleblowerordninger, er der ligeledes oprettet en ekstern whistleblowerordning som administreres af Datatilsynet. Du kan finde mere om Datatilsynets whistleblowerordning på deres hjemmeside whistleblower.dk.

Som medarbejder er man ikke forpligtet til at bruge arbejdspladsens interne whistleblowerordning, men normalt vil din arbejdsgiver have bedre mulighed for at kunne håndtere og følge op på de indberetninger, som der måtte komme.

Hvem kan indgive oplysninger?

Arbejdspladsens whistleblowerordning skal som minimum stilles til rådighed for arbejdspladsens arbejdstagere, hvilket som udgangspunkt udgør alle fuldtids-, deltids- og tidsbegrænsede ansatte samt vikarer, som er ansat direkte af virksomheden.

Samarbejdspartnere, bestyrelsesmedlemmer, frivillige, praktikanter, m.v. er ikke omfattet af arbejdstagerbegrebet, men arbejdspladsen kan vælge at stille whistleblowerordningen til rådighed for denne persongruppe.

Hvilke oplysninger kan indgives til whistleblowerordningen?

For at være beskyttet efter whistleblowerloven, er det en betingelse, at man dels indberetter om forhold, som er omfattet af loven, og dels at whistlebloweren har grund til at antage, at de oplysninger, som man indberetter, er korrekte.

Loven beskytter indberetninger vedr. overtrædelse af EU-retten, alvorlige lovovertrædelse samt øvrige alvorlige forhold.