Her på siden finder du DM's krav til OK26. DM’s krav tager afsæt i 190 forslag fra medlemmer, tillidsrepræsentanter og medlemsklubber.
Alle forslag til krav er drøftet og prioriteret i sektorbestyrelserne, i overenskomstudvalget og til sidst i hovedbestyrelsen, som nu har vedtaget de endelige krav.
Forud for kravsindsamlingen var der en prioriteringsafstemning blandt medlemmerne. De fire temaer, som medlemmerne prioriterede højest ved afstemningen om DM’s krav, var:
- Lønudvikling (78 %)
- Fleksibilitet i arbejdslivet (54 %)
- Balance mellem arbejdsliv og privatliv (45 %)
- Kompetenceudvikling (26 %)
De fire temaer er blevet foldet yderligere ud, så DM’s krav nu fordeler sig på otte hovedtemaer.
Se alle DM’s krav under de otte hovedtemaer her:
Løn og lønsystem
Omsorg, familie og privatliv
Arbejdstid, fleksibilitet, trivsel og indflydelse på eget arbejde
TR, SU, MED, indflydelse og tryghed ved forandringer og arbejdsmiljø
Kompetenceudvikling
Forsknings- og undervisningsområdet
Dækningsområde
Ledere
Et bæredygtigt arbejdsliv - debatoplæg til OK26
Debatoplægget ”Et bæredygtigt arbejdsliv” kommer rundt om de temaer, der er vigtige i et godt arbejdsliv; løn, trivsel og fleksibilitet, arbejdsliv og privatliv samt kompetenceudvikling.