Spring menu over

Videnskabelige medarbejdere på statens område

OK26 Privat (15)

Forhøjelse af tillæg til lektorer, seniorforskere, seniorrådgivere og projektseniorforskere

Vi har aftalt en mindre forhøjelse af tillægget til lektorer, seniorforskere, seniorrådgivere og projektseniorforskere på universiteter, KADK, Designskolen Kolding, Arkitektskolen Aarhus, sektorforskningsinstitutioner, GEUS, Forsvarsområdet, biblioteker, arkiver og museer mv. Tillægget stiger fra 9.501 kr. pr. måned til 9.710 kr. pr. måned (november 2025-niveau). Tillægget er pensionsgivende, og forhøjelsen gælder fra 1. april 2027.

Tillæg til lektorer i forfremmelsesprogram til docent

I stillingsstrukturen for undervisere ved videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og maritime uddannelsesinstitutioner er det muligt at blive omfattet af et forfremmelsesprogram fra lektor til docent. Vi har aftalt, at lektorer i forfremmelsesprogrammet ydes et tillæg på 2.914 kr. pr. måned (november 2025-niveau). Tillægget er pensionsgivende og gælder fra 1. april 2027.

Professorers lønforhandlingsregler og flere lønramme 38-professorer

Vi har fået en modernisering af professorers lønforhandlingsregler på universiteterne, så forhandlinger om engangsvederlag, varige eller midlertidige tillæg fremadrettet sker mellem den enkelte professor og ledelsen. Professoren kan vælge at lade sig bistå af sin faglige organisation.

Desuden er der enighed om at forhøje antallet af professorstillinger i lønramme 38 på Uddannelses- og forskningsministeriets område med 50 stillinger pr. 1. april 2027.

Overenskomst for eksterne lektorer og timelærer ved professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, erhvervsakademiker og maritime uddannelsesinstitutioner m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet 

Vi er enige om at aftale løn- og ansættelsesvilkår for studenterundervisere på professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, erhvervsakademiker og maritime uddannelsesinstitutioner. 

Det er hensigten, at studenterunderviserne skal omfattes af overenskomst for eksterne lektorer og timelærere ved professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, erhvervsakademiker og maritime uddannelsesinstitutioner m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje